Denne NBV er i forbindelse med 3. revision 2025 ændret på følgende områder:

• Monitering tilpasset THYDA kvalitetsdatabase
• Indikationsområdet thyrotoksikose opdelt i graves sygdom og nodøs ætiologi
• Pausering af evt. antithyroid medicin simplificeret
• Præcisering i brug af profylaktisk prednisolon ved Graves sygdom

Hvad omfatter denne NBV

Radiojodbehandling af toksiske og non-toksiske thyroideasygdomme.

Hvad omfatter denne NBV ikke

Adjuverende radiojodbehandling af thyroidea-cancer.

Diagnosekoder (ICD)

• E040
• E041
• E042
• E050
• E051
• E052

Forkortelser:

RAI: radiojod

rhTSH: rekombinant humant TSH

T4: Thyroxin

T3: Triiodthyronin

TRAb: TSH receptor antistof

TSH: Thyroidea stimulerende hormon

Indledning

Radiojodbehandling udnytter, at jod primært optages, forbruges og lagres i glandula thyroidea. Der benyttes I131, som har en fysisk halveringstid på 8,1 døgn og en biologisk på 3-5 døgn afhængigt af hvor meget I131, der tilbageholdes i thyroidea. Ved henfald af I131 sker emission af beta- og i mindre omfang gammastråling, som medfører langsom destruktion af kirtelvævet.

Radiojod kan benyttes til behandling af både toksiske og non-toksiske thyroideasygdomme. I Danmark udføres årligt mellem 1000 og 1500 behandlinger med radiojod for benigne thyroideasygdomme(1).

Målet for RJ behandling er:

• Thyrotoksikose (manifest og subklinisk):
  • Nodøs thyrotoksikose: Opnå euthyroidisme (uden medicinering) indenfor ca. 6 måneder
  • Graves’ sygdom: hypothyroidisme, hvis radiojod gives som definitiv behandling
• Atoksisk struma: Struma-reduktion indenfor 12 måneder i et omfang, så patienten opnår tilfredsstillende symptomlindring.

Radiojodbehandling er en éngangsbehandling, men behandlingen kan gentages ved terapisvigt. Det er vigtigt at informere patienten om de strålehygiejniske forholdsregler og risikoen for hypothyroidisme, samt ved specielt Graves sygdom risiko for udvikling af Graves’ orbitopati (også kaldet Thyroid eye disease) inden behandlingen.

Siden 1. juni 2022 er behandling med radiojod af benigne thyroideasygdomme monitoreret af SundK (Sundhedsvæsnets Kvalitetsinsitut). Til det formål er etableret en national thyroidea-database, kaldet THYDA, som ved hjælp af nationale registre indsamler en række data (f.eks. biokemiske variable, diagnosekoder, receptindløsninger). For mere information, se Thyroideadatabasen.

Indikationsområde: Thyrotoksikose

• Graves’ sygdom
• Thyrotoksikose (subklinisk eller manifest) med nodøs ætiologi

Radiojod er én blandt tre standard-behandlinger af hyperthyroide sygdomme, se også NBV for thyrotoksikose for yderligere information om ætiologi og behandlingsvalg.

Graves Sygdom.

Radiojodbehandling er ikke førstevalg, men overvejes som definitiv behandling ved recidiv efter antithyroid medicin, eller ved betydende bivirkninger til antithyroid medicin. Ved vurdering af bivirkninger og risici ved radiojod til Graves kan med fordel sammenlignes med bivirkninger og risici ved total thyroidektomi, se tabel 4 NBV thyrotoksikose.

Thyrotoksikose og subklinisk thyrotoksikose med nodøs ætiologi

Radiojodbehandling betragtes som førstevalgsbehandling. Dog kan behandling med antithyroid medicin være et godt 1. behandlingsvalg ved ældre svækkede patienter, eller være 2. valg til patienter, der ikke ønsker RAI, og accepterer risiko for yderligere strumavækst.

Operation vælges sjældnere og kun, hvis særlige forhold taler for, fx strumagener med samtidige kontraindikation for eller modvilje mod radiojod, samt ved cave for antithyroid medicin og behandlingsbehovet er presserende.

Indikationsområde: Atoksiske thyroideasygdom

Uni- eller bilateral nodøs eller diffus struma hos euthyroid patient.

Struma hos hypothyroide patienter eller patienter i levothyroxin substitutionsbehandling vil som udgangspunkt ikke være tilgængelig for radiojodbehandling.

I mange tilfælde vil radiojodbehandling være ligeværdigt med thyroideakirurgi. Endeligt valg mellem radiojodbehandling og kirurgi tages i dialog med patienten. I tabellen er anført forhold, der indgår i overvejelserne omkring valg af behandling.

Følgende forhold taler FOR kirurgi, og IMOD radiojodbehandling:

• Stor struma (>ca. 100 ml)
• Lav jodoptagelse i ’target tissue’ (fx. skintigrafisk kold knude versus varm knude)
• Mistanke om thyroideacancer

Hvis der er mistanke om lav jodoptagelse, overvejes måling af 24 timers jodoptagelse i thyroidea.

Absolutte og relative kontraindikationer

Absolutte kontraindikationer til radiojod (2):

• Graviditet
  • Der kræves sikker prævention eller negativ graviditetstest før radiojodbehandling.
  • Kvinder må ikke blive gravide før tidligst 4 mdr. efter radiojodbehandling. Tilsvarende karensperiode gælder for mænd.
• Amning (ammestop minimum 6 uger før behandling med radiojod, for at undgå optagelse af radioaktivt jod i brystvævet)
• Mistanke om malign thyroideasygdom; afklares før behandling.
• Manglende compliance i forhold til de strålehygiejniske forholdsregler (se Forberedelse og information af patienten).
• Moderat / svær Graves orbitopati. Radiojodbehandling til patienter med let Graves’ orbitopati kan behandles i inaktiv fase under steroidprofylakse (se Forværring /udvikling af Graves’ orbitopati:).

Relative kontraindikationer til radiojodbehandling (2):

• Igangværende levothyroxin behandling. I tilfælde af block-replacement terapi ved hyperthyroide sygdomme skallevothyroxin seponeres minimum 4 uger før radiojodbehandling, med samtidig justering af den antithyroide medicin.
• Stor struma (>ca. 100 ml), specielt ved atoksiske patienter.
• Svær strumabetinget tracheakompression.
• Svær ubehandlet hyperthyroidisme.
• Insufficient I¹³¹ optagelse i ’target tissue’.

Allergi ved topisk jodapplikation eller jodholdigt røntgenkontrast er IKKE en kontraindikation.

Klinisk udredning/evaluering inden radiojod (RJ) behandling.

Anamnese:

• Tidligere og aktuel thyroideasygdom.
• Tidligere radiojodbehandling eller subtotal thyroidektomi.
• Forhold der forhindrer overholdelse af strålehygiejniske forholdsregler.
• Medicin:
  • Antithyroid medicin.
  • Amiodaron, lithium.
• Jod
  • Røntgenkontrast indenfor ca. 3 mdr.
  • Naturmedicin som indeholder jod.
  • Vitaminpiller der indeholder jod.

Blodprøver:

• TSH, T4, T3.
• Ved thyrotoksikose: TSH-receptor antistof (TRAb) mhp. Graves’ versus non-Graves’ sygdom.

Thyroideaskintigrafi:

• Kvalitativ vurdering af størrelse og jodoptagelse i væv der er mål for behandlingen

Jod-optagelse: (efter lokale retningslinjer)

• Hvis denne parameter anvendes til at vurdere indikation for radiojodbehandling ved atoksisk struma.
• Hvis denne parameter anvendes til udregning af radiojodaktivitet.

Ultralyd, CT (uden kontrast), eller skintigrafi til bestemmelse af thyroidea-volumen:

• Verificering af strumaforekomst, hvis dette er indikation.
• Hvis denne parameter anvendes til udregning af radiojodaktivitet (efter lokale retningslinjer).

Graviditetstest:

• Hos fertile kvinder. Alternativt: oplysning om sikker prævention.

Vurdering af mulig Graves’ orbitopati, evt. i samarbejde med subspecialiseret oftalmolog:

• Ved mistanke om Graves orbitopati: overvej profylaktisk prednisolonbehandling (se Forværring /udvikling af Graves’ orbitopati).
• Ved kendt Graves’ orbitopati: vurdering af sygdomsaktivitet.
• Ved aktiv Graves’ orbitopati: Er radiojod behandling kontraindiceret.

Forberedelse og information af patienten

Patienten informeres skriftligt og mundtligt om behandlingen af den læge, som stiller indikation for radiojodbehandlingen. Informationen indeholder:

• Formål med behandling.
• Forventet effekt af behandling, tidshorisont, og plan for kontrol af: TSH, T4- og T3-estimat efter radiojodbehandling.
• Forventet forbigående stigning i thyroidea parametre efter behandlingen, grundet destruktion af thyrocytter.
• Eventuel antithyroid medicin pauseres 5 dage (2-5 dage) før behandling og evt. genoptages 5 dage (2-9 dage) efter behandling, (se samtidig brug af antithyroid medicin).
• Pausering af jodholdige vitaminpiller og naturpræparater minimum 7 dage før radiojodbehandlingen.
• Mulige bivirkninger, såsom halssmerter, forbigående thyrotoksikose, permanent hypothyroidisme og Graves’ orbitopati.
• Karensperiode for graviditet (4 måneder).
  • Både mænd og kvinder skal anvende sikker prævention i 4 måneder efter behandlingen, da kvinder først må blive gravide, og mænd først må gøre en kvinde gravid, efter denne karensperiode
• Strålehygiejniske foranstaltninger, afhængigt af den givne mængde I¹³¹. Denne information vil typisk blive gentaget for patienten på den behandlende afdeling (klinisk fysiologisk/nuklearmedicin). Ved urininkontinens eller kronisk blærekateter gælder særlige forholdsregler, som skal konfereres med nuklearmedicinsk afdeling.
• På grund af mulig I¹³¹ restaktivitet i kroppen – op til 6 mdr. efter radiojodbehandling, afhængigt af dosis – skal patienten informeres om mulig alarmering i lufthavne og andre områder, hvor der er skærpet kontrol. Ved planlagt udenlandsrejse skal patienten derfor medgives brev om nylig radiojodbehandling (udleveres af den behandlende afdeling).
• Kontaktinformation til afdelingen, hvis der opstår komplikationer eller spørgsmål.

Vedr. specifik information til patienter se: Forslag til patientinformation udarbejdet af DTS og DSKFNM i 2002. Denne information er ofte tilrettet lokale forhold.

Uddybende information vedr. dosering og praktisk håndtering, se lovtekst:

• Den maksimale aktivitet, som må gives ambulant, er 600 MBq.

Ambulant RJ behandling må kun fraktioneres, hvis den kumulerede restaktivitet er under 600 MBq

• Patienter med subklinisk thyrotoksikose skal som udgangspunkt ikke behandles med antithyroid medicin før radiojodbehandling. For- og efterbehandling med antithyroid medicin bør dog overvejes ved patienter med hjertesygdom (herunder atrieflimren). I givet fald doseres den antithyroide medicin, så der opnås normalisering af TSH inden der gives radiojod, den antithyroide medicin pauseres i periode fra 5 dage (2-5 dage) før til 5 dage (2-9 dage) efter den radioaktiv jodbehandling.
• Patienter med mild thyrotoksikose – typisk ved nodøs struma – kan modtage radiojodbehandlings uden forbehandling med antithyroid medcin. Beta-blokade kan benyttes (fx. tablet. Propranolol 10 mg * 4 dagligt) mhp. at reducere evt. symptomer på forhøjet stofskifte.
• Thyrotoksiske patienter med hjertesygdom (herunder atrieflimren) bør dog altid behandles med antithyroid medicin før radiojodbehandling.
• Ubehandlede thyrotoksiske patienter, som i øvrigt er raske, kan behandles direkte med radiojod. Beta-blokade kan benyttes i stedet for antithyroid medicin, indtil euthyroidisme er opnået ved radiojodbehandlingen.
• Patienter med hyperthyroid sygdom, der er i behandling med antithyroid medicin når indikationen for radiojodbehandling stilles, bør fortsætte behandlingen med den antithyroide medicin i en periode efter radiojodbehandlingen. Der anbefales følgende regime (1):
  • Dosis af den antithyroide medicin titreres, så der er biokemisk euthyroidisme (bedømt på T4-estimat og T3-estimat) før behandlingen med radiojod. Specielt bør overbehandling undgås, da høj serum TSH er en risikofaktor for udvikling af Graves’ orbitopati efter radiojodbehandlingen.
  • Den antithyroide medicin pauseres 5 dage (2-5 dage) før højere I¹³¹ optagelse, indtil 5 dage (2-9 dage) efter radiojodbehandlingen er givet.
  • Hvis TSH, T4- og T3-estimat målt 3 uger efter radiojodbehandlingen viser euthyroidisme, seponeres den antithyroide medicin. I modsat fald fortsættes behandlingen med antithyroid medicin, indtil der er biokemisk euthyroidisme. Selvom patienten er euthyroid, når den antithyroide medicin seponeres, udelukker det ikke terapisvigt af radiojodbehandlingen i det senere forløb.

Andre substanser der kan påvirke effekten af radiojodbehandlingen omfatter:

• Lithium: Øger effekten, da retention af jod i glandula thyroidea øges.
• Jod (fx. fra mineraltilskud, Amiodaron, røntgenkontrast): Nedsætter effekten, idet jodoptagelsen i thyroidea reduceres.

Steroidprofylakse

Forværring og udvikling af Graves’ orbitopati:

Radiojodbehandling er kontraindiceret ved moderat til svær Graves’ orbitopati på grund af risko for forværring af orbitopatien.

Ved radiojodbehandling af patienter med Graves’ sygdom er der ca. 15% risiko for, at der udvikles de novo Graves’ orbitopati eller sker en forværring af en bestående Graves’ orbitopati, typisk 2-6 måneder efter radiojodbehandling (4,5). Risikofaktorer for denne komplikation er:

• Rygning
• Svær thyrotoksikose
• Høje værdier af TSH-receptor antistof (TRAb)
• Ubehandlet hypothyroidisme efter radiojodbehandling

Behandling med tablet Prednisolon i perioden efter radiojodbehandling reducerer risikoen for udvikling og forværring af eksisterende Graves’ orbitopati (6).

Steroidprofylakse anbefales til alle patienter med mild og inaktiv Graves’ orbitopati samt til patienter med Graves’ og riskofaktorer for orbitopati. Hos patienter med Graves’ sygdom uden orbitopati og uden risikofaktorer kan steroidprofylakse overvejes.

Der er ikke konsensus om dosis og behandlingsvarighed, et muligt regime:

• Tablet Prednisolon 25 mg dagligt startende dagen efter radiojodbehandling og fortsættes i 28 dage. (akkumuleret dosis 700 mg – overvej DXA-scanning, se Osteoporose ved glukokortikoid behandling).

Alle patienter informeres om at kontakte henvisende afdeling ved øjengener i forløbet (6 måneder) efter radiojodbehandlingen.

Strumabetinget tracheakompression:

Radiojodbehandling er relativt kontraindiceret hos patienter med stor struma, som medfører klinsik betydende kompression af trachea. Risikoen for øvre luftvejsobstruktion kan i disse tilfælde mindskes ved at starte behandling med tablet Prednisolon 25 mg x 1 dagligt i 10 dage på dagen hvor der gives radiojodbehandling (2).

Dosis-beregning og behandlings-algoritme

Patienter med 24t jodoptagelse <15% bør ikke behandles med radiojod, da behandlingen forventes at være ineffektiv.

Algoritmen til beregning af I¹³¹-aktiviteten varierer, afhængigt af lokale forhold. Overordnet benyttes tre forskellige algoritmer (3):

• Semi-fixeret aktivitet justeret efter thyroideavolumen og/eller type af thyroideasygdom (fx. 200, 400 eller 600 MBq).
• Korrigeret for 24t thyroideajodoptagelse, samt thyroideavolumen.
• Korrigeret for 24t thyroideajodoptagelse, thyroideavolumen samt I¹³¹

Der er store individuelle forskelle på effekten af radiojod, bl.a. på grund af forskelle i stråle-sensitivitet, uanset hvilken algoritme man anvender. Der foreligger ikke evidens for, at den ene algoritme er mere effektiv end den anden, hvad angår effektmål versus bivirkninger (7).

Patienter med Graves’ sygdom er ofte mere stråleresistente, og behandlingsmålet er oftest at opnå hypothyroidisme. I disse tilfælde anvendes typisk 600 MBq, og det er relevant at anføre i rekvisition, at der ønskes definitiv behandling for Graves. I de tilfælde, hvor der ikke ønskes hypothyroidisme, kan mindre dosis anvendes.

Opfølgningsregime og bivirkninger efter radiojod (RJ) behandling

Opfølgning

• TSH, T4- og T3-estimat kontrolleres minimum 2 gange indenfor de første 6 måneder, men hyppigere ved Graves sygdom, hyperthyreose og behandling med antithyroid medicin. Derefter fx hver 3. måned i det første år efter radiojodbehandling. Dog tættere kontrol ved persisterende thyrotoksikose eller hurtigt faldende thyroideafunktion
• antithyroid medicin se Samtidig brug af antithyroid medicin:.
• Patienten afsluttes til egen læge hvis målet med radiojodbehandlingen er opnået og thyroideafunktionen er stabil.
  • Toxisk nodøs thyroideasygdom: ved biokemisk euthyroidisme kan patienten afsluttes til egen læge.
  • Graves’ sygdom: patienten følges i minimum 12 mdr., idet forløbet kan være uforudsigeligt, og recidiv kan forekomme flere mdr. efter et tilsyneladende initialt godt respons af radiojodbehandlingen.
  • Atoksisk struma: patienten følges indtil acceptabel lindring af strumasymptomer er opnået.
• Fornyet radiojodbehandling (samme dosis eller højere) overvejes ved terapisvigt, dvs.:
  • utilfredsstillende kontrol af thyrotoksikosen indenfor 6-8 mdr.
  • utilfredsstillende strumareduktion indenfor ca.1 år.
• Patienten og egen læge skal informeres om, at thyroideafunktionen kontrolleres livslangt og minimum én gang årligt grundet risiko for udvikling af permanent hypothyroidisme (8).

Permanent hypothyroidisme er den mest dominante bivirkning efter RJ. Risikoen afhænger af kirteltype (størst risiko ved diffus kirtelstruktur) og strålebelastning [2,3,15-17]:

Risikoen afhænger af kirteltype (størst risiko ved diffus kirtelstruktur) og strålebelastning (2,3).

• Solitært toksisk adenom: ca. 10% efter 10 år.
• Multinodøs atoksisk eller toksisk struma: ca. 20% efter 5 år.
• Diffus atoksisk struma: ca. 35% efter 3 år.
• Graves’ sygdom: ca. 50% efter 10 år. Tæt på 100% ved længere follow-up.

• Forbigående thyrotoksikose 1-3 uger efter radiojodbehandling kan forekomme efter behandling af både toksiske og atoksiske kirtler. Størst risiko, hvis antithyroid medicin ikke genoptages efter radiojodbehandling (Se samtidig brug af antithyroid medicin). Der opnås hurtig symptomatisk effekt ved betablokade, fx. tablet Propranolol 10 mg * 4 dagligt, indtil tilstanden remitterer.
• Akut stråleinduceret thyroiditis ses hos ca. 1%, ledsaget af thyroideasmerter, let feber, og thyrotoksikose. Behandles med NSAID, betablokker, eller i svære tilfælde Prednisolon.
• Tryksymptomer grundet ødembetinget thyroideavækst. Dette udgør sjældent et klinisk problem, medmindre der er præeksisterende kompression af trachea. Prednisolon­ kan overvejes (se Struma-betinget trachea-kompression).
• Ved Graves’ sygdom er der op til ca. 15% risiko for radiojod-udløst Graves’ orbitopati, (se Forværring /udvikling af Graves’ orbitopati). Tilstanden er forbigående hos hovedparten af patienterne, men kan være behandlingskrævende (se NBV: Graves’ orbitopati).
• Hos 5% af patienter med non-autoimmun sygdom (nodøs struma) kan radiojod udløse en Graves’ lignende tilstand med udvikling af TRAb. Behandles med antithyroid medicin, idet tilstanden ofte remitterer spontant. Kan være ledsaget af Graves’ orbitopati, som behandles på vanlig vis.
• Sialoadenit, med forbigående hævelse af spytkirtler, xerostomi og dysgeusi, er velbeskrevet og relativt hyppigt forekommende ved brug af højere doser af radiojod end 600 MBq (2), hyppigheden ved brug af radiojod doser til behandling af benigne thyroideasygdomme, antages er være lille.
• Der er ikke evidens for, at radiojodbehandling af benigne thyroideasygdomme øger risikoen for udvikling af malign sygdom, hverken i glandula thyroidea eller i andre organer.
• Graviditet kontraindicerer radiojod. Hvis en gravid kvinde accidentielt er behandlet med radiojod, er der risiko for fosterskade. Konfereres med nuklearmedicinsk afdeling og gynækologer.

Patienter med meget stor struma (>100-150 ml) og/eller meget lav thyroideajodoptagelse (24 timers optagelse <15%) kan ikke behandles effektivt med en aktivitet på 600 MBq. Hvis målet med behandlingen er strumareduktion, vil kirurgi derfor være førstevalg. Ved stimulation med rhTSH kan jodoptagelsen og effekten af radioaktiv jod øges (9).

Der gives 0,1 mg rhTSH som en enkelt intramuskulær injektion 24 timer før radiojodbehandling (600 MBq). Behandlingen vil typisk medføre en struma-reduktion på 30-40%, og derved i samme relative størrelsesorden som opnås ved konventionel radiojodbehandling af mindre strumaer. Behandlingen er ’off-label’.

Indikation:

rhTSH-stimuleret radiojodbehandling kan overvejes, hvis følgende forhold er til stede:

• Meget stor og symptomgivende struma.
• 24t-jodoptagelse <15% (kan i et vist omfang vurderes kvalitativt ved 99mTc-skintigrafi).
• Absolutte eller relative kontraindikationer mod thyroideakirurgi (tidligere thyroideakirurgi, alder, komorbiditet)

Bivirkninger:

Akutte:

• Ved signifikant strumabetinget tracheakompression gives profylaktisk Tablet prednisolon 25 mg dagligt i ca. 10 dage (se Strumabetinget tracheakompression:).
• Ved thyrotoksisk struma, bør patienten behandles til euthyroidisme med antithyroid medicin for at forhindre rhTSH-betinget flair-up af thyrotoksikosen (se Adjungerende brug af antithyroid medicin).

Kroniske:

• Parallelt med den mere effektive struma-reduktion er der en tilsvarende større risiko for permanent hypothyroidisme (10).

Opfølgning:

Som ved konventionel radiojodbehandling.

Henvisning:

Behandlingen er højt-specialiseret iht. den seneste specialeplan; p.t. lokaliseret til Region Syddanmark (afd. M, Odense Universitetshospital) og Region Hovedstaden (Herlev-Gentofte Hospital). Patienten kan henvises på vanlig vis.

Referencer

1. aarsrapport-2024_thyroideadatabasen [Internet]. Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut; 2025 [henvist 15. juni 2025]. Tilgængelig hos: https://www.sundk.dk/media/5tjaiyvm/aarsrapport-2024_thyroideadatabasen.pdf
2. Campennì A, Avram AM, Verburg FA, Iakovou I, Hänscheid H, De Keizer B, m.fl. The EANM guideline on radioiodine therapy of benign thyroid disease. Eur J Nucl Med Mol Imaging. september 2023;50(11):3324–48.
3. Bonnema SJ, Hegedüs L. Radioiodine Therapy in Benign Thyroid Diseases: Effects, Side Effects, and Factors Affecting Therapeutic Outcome. Endocr Rev. 1. december 2012;33(6):920–80.
4. Li HX, Xiang N, Hu WK, Jiao XL. Relation between therapy options for Graves’ disease and the course of Graves’ ophthalmopathy: a systematic review and meta-analysis. J Endocrinol Invest. november 2016;39(11):1225–33.
5. Acharya SH, Avenell A, Philip S, Burr J, Bevan JS, Abraham P. Radioiodine therapy (RAI) for Graves’ disease (GD) and the effect on ophthalmopathy: a systematic review. Clin Endocrinol (Oxf). december 2008;69(6):943–50.
6. Bartalena L, Kahaly GJ, Baldeschi L, Dayan CM, Eckstein A, Marcocci C, m.fl. The 2021 European Group on Graves’ orbitopathy (EUGOGO) clinical practice guidelines for the medical management of Graves’ orbitopathy. Eur J Endocrinol. 1. oktober 2021;185(4):G43–67.
7. de Rooij A, Vandenbroucke JP, Smit JWA, Stokkel MPM, Dekkers OM. Clinical outcomes after estimated versus calculated activity of radioiodine for the treatment of hyperthyroidism: systematic review and meta-analysis. Eur J Endocrinol. november 2009;161(5):771–7.
8. Metso S, Jaatinen P, Huhtala H, Luukkaala T, Oksala H, Salmi J. Long-term follow-up study of radioiodine treatment of hyperthyroidism. Clin Endocrinol (Oxf). november 2004;61(5):641–8.
9. Huo Y, Xie J, Chen S, Wang H, Ma C. Recombinant human thyrotropin (rhTSH)-aided radioiodine treatment for non-toxic multinodular goitre. Cochrane Metabolic and Endocrine Disorders Group, redaktør. Cochrane Database Syst Rev [Internet]. 28. december 2021 [henvist 13. april 2025];2021(12). Tilgængelig hos: http://doi.wiley.com/10.1002/14651858.CD010622.pub2
10. Fast S, Nielsen VE, Grupe P, Boel-Jørgensen H, Bastholt L, Andersen PB, m.fl. Prestimulation with recombinant human thyrotropin (rhTSH) improves the long-term outcome of radioiodine therapy for multinodular nontoxic goiter. J Clin Endocrinol Metab. august 2012;97(8):2653–60.

Tovholder

Jens Pedersen

 Øvrige forfattere
Birte Nygaard
Bjarke Medici
Jeppe Lerche La Cour
Jesper Karmisholt
Lena Bjergved Sigurd
Diana Grove
Kamilla Ryom Riis
Marianne Thvilum Kirkegaard

Udarbejdelse: Oktober 2016
Revideret: Oktober 2025
Næste revision: Oktober 2028

Interessekonflikter 

Link