Definition
Hypocalcæmi defineres som plasma calciumkoncentration under nedre grænse af referenceintervallet.
Symptomer og kliniske fund
Der er ingen eksakt sammenhæng mellem symptomer og graden af hypocalcæmi. Ofte forholder det sig således at jo hurtigere hypocalcæmien har udviklet sig des mere udtalt er symptomer og fund. Symptomer og fund er relateret til en øget neuromuskulær excitabilitet ligesom hypocalcæmi kan medføre kardiovaskulære komplikationer.
- Neuromuskulært:
- Periorale paræstesier
- Akroparæstesier
- Karpopedalspasmer
- Laryngo- / Bronkospasmer
- Epileptiforme krampeanfald
- Chvosteks tegn
- Trousseaus fænomen
- Kardiovaskulært:
- EKG: forlænget QTc interval, arytmi
- Hjertesvigt (nedsat ventrikulær kontraktilitet)
Udredning
Årsagen kan ofte identificeres iht. afsnittet om ætiologi i NBV Hypocalcæmi.
Biokemisk:
- Basale prøver: Ioniseret calcium, PTH, magnesium, fosfat, creatinin, kalium, natrium, 25-hydroxyvitamin D.
- Syre-base status, basisk fosfatase, calcitriol, kreatinkinase, CRP mv.
(Forsigtighed ved tolkning af ca2+ i A-gas ved PH-forstyrrelser)
Paraklinisk:
- EKG
- Evt supplerende iht. ætiologi
Behandling
Særlige forsigtighedsregler:
- EKG monitorering tilrådes ved:
- EKG-forandringer
- Behandling med digoxin
- Injektionsbehandling (i 15 min efter injektionen)
- Der er ikke veldokumenterede gavnlige effekter af behandling af hypocalcæmi hos patienter med svær infektion/kritisk sygdom (herunder akut pancreatitis og rhabdomyolyse) eller hyperfosfatæmi, hvorfor disse patienter kun behandles ved svær symptomgivende hypocalcæmi
- Ved svær D-vitaminmangel gives initial en støddosis af vitamin D3 (100.000-300.000 IE per os).
- Som udgangspunkt tilbydes indlæggelse til patienter med symptomgivende hypocalcæmi samt ved asymptomatisk hypocalcæmi med ioniseret calcium < 1,00 mmol/l.
Behandlingen tilrettelægges på baggrund af biokemiske fund og symptomer:
Ion-Ca2+ | Symptomer på hypocalcæmi | |
Nej | Ja
| |
1,18-1,10 mmol/l | Ca+D 1×2/d | Ca+D 1×4/d |
1,10-1,00 mmol/l | Ca+D 1×4/d | Ca+D 1-2×4/d Alfacalcidol 1-2μg/d |
1,00-0,90 mmol/l | Ca+D 1-2 x4/d Alfacalcidol 1-2 μg/d
| Ca+D 2×4/d Alfacalcidol 2-4 μg/d (evt. i.v. Ca2+-infusion) |
<0,90 mmol/l | Ca+D 2×4/d Alfacalcidol 4 μg/d (Evt. i.v. Ca2+-infusion) | I.v. Ca2+-infusion Alfacalcidol 4 μg/d Ca+D 2×4/d |
Ca+D: Tablet calcium (400-500 mg/stk.) i kombination med vitamin D3 (10-20 mikrogram/stk.)
Ved ønske om hurtigt indsættende effekt kan der anvendes brusetabletter Calcium-Sandoz® á 500 mg.
Vedr. intravenøs behandling med calcium:
- mindre risiko for lokalirritation foretrækkes calciumgluconat frem for calciumchlorid
- Injektionsbehandling:
- Anvendes kun ved svære symptomer (tetani).
- Calciumgluconat ”B. Braun” (0,23 mmol calcium/ml) 10 ml langsomt i.v. over 5 min, kan evt. gentages – ofte vil der være behov for efterfølgende kontinuerlig infusion
- Eller inj. Calciumchlorid (0,5 mmol calcium/ml) 5 ml langsomt i.v. over 5 minutter, kan
- Anvendes kun ved svære symptomer (tetani).
Infusionsbehandling:
- Infusion calciumgluconat (0,23 mmol calcium/ml) 20 ml i 500 ml 5% glucose eller isoton NaCl, infusionshastighed 50 ml/time. Ved manglende effekt kan dosis øges til inf. Calciumgluconat (0,23 mmol calcium/ml) 25 ml i 250 ml 5% glukose eller NaCl, infusionshastighed 50 ml/time
- Eller Infusion calciumchlorid (0,5 mmol calcium/ml) 10 ml i 500 ml 5% glukose eller isoton NaCl, infusionshastighed 50 ml/time. Ved manglende effekt kan dosis øges til inf. Calciumchlorid (0,5 mmol calcium/ml) 12,5 ml i 250 ml 5% glukose eller NaCl, infusionshastighed 50 ml/time
- Monitorering: Kontrol af P-Ca²+ hver 4. time indtil P-Ca²+ større end 1,10 mmol/l og der ikke har været tetaniske symptomer i 12 timer, hvorefter behandlingen forsøges pauseret
Se iøvrigt, Hypocalcæmi NBV