Denne NBV er i forbindelse med revision 2024 ændret på følgende områder:

Benign tumor nu karakteriseret ved:

  1. Manglende vækst (≤ 5 mm) over 1 år (uanset binyrens HUtom, størrelse, heterogenicitet og FDG-PET opladning) (moderat evidens)
  2. Simpel cyste eller makroskopisk fedt forenelig med myelolipom (god evidens)
  3. HUtom ≤ 10 og homogen tumor uanset størrelse (god evidens)
  4. HUtom 11-20, homogen tumor og størrelse < 4 cm samt evt. CT thorax uden ekstra-adrenal malignitet. (moderat evidens)

Udvaskning ved CT er nedprioriteret og cut-off ændret.

  • Cut-off for udvaskning ændret til relativ udvaskning > 58% (sparsom evidens)

Mild autonom kortisol sekretion:

  • Skærpet at udredning skal holdes proportionalt med klinisk gevinst – se afsnit (god evidens)
  • Udspecificeret hvad der bør overvejes før adrenalektomi – se afsnit (moderat evidens)

Definition 

  • Tilfældigt billeddiagnostisk fund af en binyretumor >1 cm, målt på korteste akse, hos patienter under udredning for anden sygdom 1
  • Definitionen udelukker patienter med aktiv cancer sygdom, men da binyretumorer hyppigt påvises hos denne patientgruppe adresseres problemstillingen i denne NBV

Afgrænsning af diagnosen

  • Tumorer <1 cm kan have betydning ved mistanke om adrenal hormon-overproduktion
  • Hypertrofisk (“plump”) binyrekonfiguration har ingen betydning

Forekomst

Binyreincidentalomer identificeres hos 1,5-7% af patienter, der undergår CT eller MR abdomen 2-5 og stiger med alderen. Over de sidste 2 årtier er der set en 10-fold stigning i antallet af incidentalomer uden stigning i antallet af patienter med maligne binyretumorer 3. Der er derimod set en stigning i antallet af patienter diagnosticeret med fæokromocytom.

Ætiologi

Langt størsteparten af binyreincidentalomer er benigne (97%). Ætiologi er dog stærkt afhængigt af alder og henvisningsårsag (Tabel 1) 3.

HUtom≤10 i en homogen binyretumor udelukker malignitet uafhængig af størrelse såfremt det drejer sig om et incidentalom 7.

Ved tumorer med HU > 10 er risiko for malignitet associeret med incidentalomstørrelse.

  • < 4 cm: 2 % maligne
  • 4 – 6 cm: 6 % maligne
  • > 6 cm: 25 % adrenal carcinom og 18 % metastaser

Estimater for hormonproduktion i binyreincidentalomer varierer betydeligt fra 12%-28% 3,9,10. Årsager er bl.a. patient selektion og definition af mild autonom kortisol sekretion.

8 – 12 % kortisol producerende (langt hovedparten mild autonom kortisol sekretion)

1-5 % katekolamin producerende

1-2 % aldosteron producerende

0,1 % androgen- eller østrogen producerende

Ca. 3-8 % har anden ætiologi (hovedsageligt myelolipom, men også cyster, blødning mv)

Tabel 1: Binyretumorer generelt 3

Maligne
Efter henvisningsårsag
Binyreincidentalomer3%
Cancer staging eller cancer follow-up43%
Symptomer på hormon-produktion3%
Efter alder
<1862%
18-394%
40-626%
≥6511%

ICD-10 koder

Afhængigt af primær mistanke:

  • D35.0 Godartet tumor i binyre
  • D44.1 Ikke specificeret tumor i binyre
  • Z031W Observation på mistanke om kræft i binyren.
  • C74 Kræft i binyre

Symptomer og kliniske fund

Jævnfør definitionen ingen symptomer. Nærmere udspørgen / undersøgelse kan dog afsløre symptomer / fund svarende til hormonproducerende tumor.

Udredning

Udredes på hovedfunktionsniveau.

Algoritme9

Binyreincidentalomer karakteriseres med hensyn til

  1. Malignitet – dvs billeddiagnostisk evaluering
  2. Funktionel status – dvs udredning for hormonel aktivitet

fig1

1. Funktionel status – udredning for hormonsekretion

Udredning med brevsvar på binyre-CT og overnight Dexametason kan – såfremt det lokale setup tillader det – overvejes hos pt der opfylder alle af følgende kriterier:

  • >40 år
  • Uden kendt nylig eller aktuel malignitet
  • Ikke umiddelbart opfylder vanlige kriterier for udredning for primær hyperaldosteronisme [LINK]

Patienten kan – såfremt det lokale setup tillader det – overvejes afsluttet per brev hvis:

  • HUtom≤10 i en homogen binyretumor og
  • Overnight dexametason suppressions test er normal.

Anamnese:

Symptomer og fund tydende på hypersekretion:

  • OBS Fæokromocytom: Anfaldsfænomener [LINK]
  • OBS Cushing: Myopati, Trunkal fedme, easy bruising, Striae, T2D, Osteoporose [LINK]
  • OBS Hyperaldosteronisme: Hypertension (obligat), Hypokaliæmi. [LINK].
  • OBS Androgenproducerende tumor: Virilisering, hirsutisme.

Medicinering: Glukokortikoid (inkl. lokalbeh.), antihypertensiva, østrogen, carbamazepin

Objektiv undersøgelse:

Særlig fokus på blodtryk, cushingoide stigmata, hirsutisme, virilisering

Biokemi:

Fæokromocytom: Udelukkes hos alle

  • HUtom≤10 i en homogen binyretumor udelukker fæokromocytom 10,11.
  • Ved HU-tomskanning (HUtom) ≥10 eller heterogen binyre bestemmes P-metanefriner.

Cushing: Udredning med overnight dexametason suppressions test udføres oftest og altid før adrenalektomi. Udredning skal holdes proportional med comorbiditet og alder.

  • Overnight dexametason suppressionstest (1 mg dexametason kl. 23 og måling af plasma kortisol næste morgen mellem kl 8 og 9). Døgnurin for kortisol hvis overnight dexametason suppressionstest ikke kan gennemføres pga ændret metabolisering af dexametason og/eller ændring af CBG [LINK].

Hyperaldosteronisme:

Ved hypertension og under relevant pausering af medicin [LINK]. Hyperaldosteronisme er ikke meget hyppigere i en binyreincidentalom population end den generelle befolkning og udredning skal holdes proportional med den potentielle kliniske gevinst og evt. udelades hos skrøbelige/ældre patienter, der er velregulerede på antihypertensiva.

  • P-aldosteron-renin-ratio.

Mænd med gynækomasti og samtidig heterogen tumor eller HU>10

  • P-østradiol (Benign østradiol producerende tumor er ekstremt sjældne)

Viriliserede kvinder:

  • Androgen status

Præoperativt, hvor indikationen er malignitetsmistanke:

  • Døgnurin for steroidmetabolitter
  • Androgenstatus ved kvinder
  • P-østradiol ved mænd med gynækomasti

Bilateral hyperplasi:

  • Overvej 17-OH-progesteron (basal eller ACTH stimuleret) mhp 21-hydroxylasemangel .

Medikamentel interferens: Se NBV primær hyperaldosteronisme [LINK], fæokromocytom [LINK]  og NBV Binyrebarkinsufficiens [LINK].

Tolkning af hormonanalyser: Se NBV for fæokromocytom [LINK], primær hyperaldosteronisme [LINK], Cushings syndrom [LINK] og NBV Binyrebarkinsufficiens [LINK] .

Mild Autonom Kortisol Sekretion (MACS):

En ikke entydigt defineret tilstand med øget forekomst af type 2 diabetes, hypertension, fedme, dyslipidæmi, osteoporose og forøget mortalitetsrate i forhold til incidentalom-patienter uden kortisoloverskud14. Udredning skal holdes proportionalt med den potentielle kliniske gevinst, da det er usikkert, hvem der kan drage fordel af at få stillet diagnosen, og der skal tages hensyn til vurderet restlevetid og komorbiditet. Som udgangspunkt bør én og gerne flere af følgende være til stede før udredning initieres: (god evidens)

  1. Diabetes
  2. Hypertension
  3. Hypercholesterolæmi
  4. Alder <40 år

Autonom kortisol sekretion defineres i denne NBV ud fra overnight dexametason suppressionstest hos patienter med et adrenalt incidentalom uden åbenlyse kliniske Cushing stigmata:

Biokemisk definition: (god evidens)

Overnight dexametason suppressionstest. Værdier >50 nmol/L bør bekræftes ved gentagelse af overnight dexametason suppressiontest.

P-Kortisol ≤ 50 nmol/l: Ikke mild autonom kortisol sekretion

P-Kortisol 51-82 nmol/l: Mulig mild autonom kortisol sekretion hvis basal ACTH < nedre reference.

P-Kortisol > 82 nmol/l: Mild autonom kortisol sekretion hvis basal ACTH < nedre reference.

Opfølgning:

Der er ingen international konsensus.

Der er minimal risiko (<1%) for progression til overt Cushing.

  • Baseline: HbA1c, lipider, blodtryk, BMI.
    Ved MACS med kortisol>138 nmol/L overvejes, hos post-menopausale kvinder samt mænd >50 år, dexa-scanning samt udredning for asymptomatiske vertebrale frakturer.
  • Opfølgning og behandling af evt. påvist comorbiditet forventes oftest at kunne ske ved egen læge.

Behandling af Mild autonom kortisol sekretion:

Følgetilstande behandles efter vanlige retningslinjer.

Adrenalektomi: Indikationen er uafklaret og må vurderes på individuel basis. Indikation styrkes af ung alder, kvindeligt køn, højt kortisol (> 138 mnol/l) efter overnight dexametason suppressionstest, med samtidig basal ACTH under nedre reference og flere følgetilstande15. Ved alder over 65 år er gevinsten ved adrenalektomi omdiskuteret, især hos mænd16,17. (moderat evidens)

Per og postoperativt behandles med hydrokortison [LINK]

2. Billeddiagnostik – udredning for at bekræfte benign tumor (Figur 2)

fig2

Tidligere CT og MR skanninger dækkende abdomen fremskaffes og gennemses, så fornyet udredning af tidligere sete binyretumorer undgås. Hos ca. 20% vil tumor være overset på tidligere skanninger18.

CT uden kontrast
Såfremt der ikke foreligger tidligere scanninger er en CT scanning af binyrerne uden kontrast (CT tom) central i udredningen af binyreincidentalomet. Scanningen giver oplysninger om tumorstørrelse (målt på korteste akse), morfologi (homogenicitet, afgrænsning, forkalkninger, blødning i tumor, cyste, makroskopisk fedt) samt HUtom (et densitetsmål).

Benign tumor: Kan bekræftes ved én af følgende scenarier og kontrolskanning er ikke nødvendig:

  1. Manglende vækst (≤ 5 mm) over 1 år (uanset binyrens HUtom, størrelse, heterogenicitet og FDG-PET opladning) (moderat evidens)
  2. Simpel cyste eller makroskopisk fedt forenelig med myelolipom (negativ HUtom) (god evidens)
  3. HUtom ≤ 10 og homogen tumor uanset størrelse (god evidens)
  4. HUtom 11-20, homogen tumor og størrelse < 4 cm samt evt. CT thorax uden ekstra-adrenal malignitet (moderat evidens)

I øvrige scenarier: (god evidens)

  • HUtom ≥20,
  • Tumor >4 cm med HUtom >10,
  • Heterogen tumor
  • Betydelig vækst

foreslås individuel vurdering / MDT vurdering evt. forudgået af FDG-PET-CT-skanning. Ved disse karakteristika er malignitetsrisikoen større og adrenalektomi kan være indiceret. Sidstnævnte må bero på en individuel vurdering.

Anvendelse af HUtom >10 har 100% sensitivitet for detektion af malign tumor men kun 58% specificitet, mens anvendelse af HUtom >20 har hhv. 97% sensitivitet og 77% specificitet.
OBS 7% af metastaser har HU 10-20.19 (Moderat evidens)

CT med kontrastudvaskning (sparsom evidens)

Den billeddiagnostiske udredning af binyretumorer med HU>10 kan suppleres med CT binyre med kontrast med henblik på at bestemme kontrastudvaskning. Et nyt studie indikerer, at kun en relativ udvaskning >58% har tilstrækkelig sensitivitet (100%) til at bekræfte benign tumor (uafhængig af tumorstørrelse og heterogenicitet/homogenicitet). Specificiteten var dog kun 15% (PPV 100% og NPV 32%, ved udelukket fæokromocytom). Hvis udvaskning anvendes foreslås følgende at indikere benign tumor (hvis fæokromocytom er udelukket):20

  1. Tumor < 4 cm samt relativ udvaskning > 58% uafhængigt af HU
  2. Heterogen tumor < 4 cm samt relativ udvaskning > 58%

Ved intermediær risiko profil det vil sige relativ udvaskning ≤ 58% foreslås individuel vurdering / MDT vurdering evt. forudgået af FDG-PET-CT-skanning.
Se supplerende materiale for tekniske krav til CT uden kontrast og CT med kontrastudvaskning.

DUAL-Energy CT – Virtuel CT tom skanning: (sparsom evidens)

Den virtuelle HUtom kan bestemmes på visse kontrast CT skanninger. Herved kan dedikeret binyre CT tom skanning evt undgås, når den indledende skanning er lavet med kontrast. Dog bruger de forskellige skanningsproducenter forskellige protokoller. En Virtuel DUAL-Energy CT densitet ≤10-15 eller fedt fraktion >24% kan anvendes (specificitet for benignitet 100%), såfremt den lokale radiologiske afdeling kan verificere korrekthed i forhold til deres anvendte protokol21.

MR-skanning

MR synes at have ligeværdig diagnostisk rigtighed som CT, men er ikke valideret i samme omfang19. (sparsom evidens)

FDG-PET/CT skanning (God evidens)

Benyttes ikke i den initiale udredning. Sensitiviteten er opgjort til 87% (95% CI, 83%-91%) og specificiteten til 85% (95% CI, 79%-89%) i en metanalyse, men større prospektive studier på performance i en binyreincidentalom population mangler22.
Risiko for falsk positive er rapporteret i ældre studier.

Risiko for falsk negative ved små metastaser med signifikante nekroser.

Se iø nedenfor omkring patienter med cancersygdom.

Ultralydsvejledt biopsi (sparsom evidens)

Som udgangspunkt har biopsi ingen plads i udredning af primære binyretumorer pga. risiko for tumor-udsæd og dårlig diagnostisk performance. Biopsi kan overvejes ved mistanke om fx primær lymfom, hvis onkologisk behandling nødvendiggør biopsisvar eller ved mistanke om binyremetastaser fra kendt cancer.

Ved en velindiceret binyrebiopsi er det vores opfattelse, at biopsi ikke skal forsinkes unødigt af metanefriner for at udelukke fæokromocytom, medmindre patienten er suspekt for fæokromocytom eller bærer af fæo-disponernede genvarianter (se fæo nbv).

Udredning uden fremmøde/”no-need-to-see” (moderat evidens)

Udredning med brevsvar på binyre-CT og overnight dexametason suppressionstest kan – såfremt det lokale set-up tillader det – overvejes hos patienter der opfylder alle af følgende kriterier:

  • >40 år
  • Uden kendt aktiv/nylig malignitet
  • Ikke umiddelbart opfylder vanlige kriterier for udredning for primær hyperaldosteronisme [LINK]

Patienten kan – såfremt det lokale set-up tillader det – afsluttes per brev hvis:

  • HUtom≤10 i en homogen binyretumor samt overnight dexametason suppressionstest er normal/ikke skønnes indiceret.

Specielle problemstillinger

Bilaterale incidentalomer

10-15 % af patienter har bilaterale incidentalomer.

Som hovedregel foregår hormonel og billeddiagnostisk udredning af patienter med bilaterale incidentalomer på samme måde som unilateralt incidentalom.

Følgende diagnoser ses hyppigere om end sjældent hos patienter med bilaterale binyreincidentalomer:

  • Fæokromocytom
  • Bilateral makronodulær adrenal hyperplasi
  • Kongenit adrenal hyperplasi
  • ACTH afhængig Cushing
  • Lymfom, infektion, blødning,
  • Metastaser
  • Granulomatøs sygdom

Overvej 17-OH-progesteron (basal eller ACTH stimuleret) mhp 21-hydroxylasemangel.

Patienter med kendt malign sygdom: IKKE incidentalom

Mange patienter med malign sygdom vil i forbindelse med billeddiagnostik få påvist en binyretumor.

  • Binyretumor med godartet udseende (primært HUtom ≤ 10): Samme biokemiske og billeddiagnostiske udredning som hos patienter uden kendt cancersygdom under hensyntagen til cancersygdommens sværhedsgrad.
  • Binyretumor med malignt/uafklaret udseende (typisk HUtom >10):
    Differentialdiagnose til metastase vil være fæokromocytom, men a priori risikoen for metastase er så høj, at udelukkelse af fæokromocytom ikke bør forsinke den kendte maligne sygdoms udredning og behandling unødigt
    OBS: Ved bilaterale metastaser overvejes test for binyrebarkinsufficiens.

Follow up (se figur 2):

a) Operation (Moderat evidens)

  • Adrenalektomi overvejes i følgende scenarier:
    • Hormon-overproduktion (dog uafklaret ved mild autonom kortisol sekretion)
    • Heterogen tumor
    • HUtom >20 og homogen tumor >4 cm
  • Adrenalektomi kan overvejes i følgende scenarier:
    • HUtom 11-20 og homogen tumor samt størrelse >4 cm
    • HUtom > 20
    • Vækst af tumor > 5 mm/år
    • Ved godartede tumorer > 6 cm kan adrenalektomi overvejes under hensyntagen til alder, tidligere abdominale operationer og anden komorbiditet. Med tumor størrelse stiger risikoen for konvertering til åben operation samt andre komplikationer.

Før adrenalektomi af malignitetssuspekt tumor udføres CT af thorax og abdomen eller FDG-PET/CT for at udelukke, at binyretumoren er en metastase fra en uerkendt ekstra-adrenal cancer.

Adrenocorticalt carcinom er ganske sjældent ved tumorer <4-5 cm8,23 og der opfordres til tilbageholdenhed med kirurgi, hvis der samtidig ikke findes hormonel overproduktion eller ekstra-adrenal malignitet8,23.

b) Observation uden operation

Opfølgende billeddiagnostik 24-26:

I tilfælde hvor benignitet ikke kan bekræftes ved den initiale udredning kan man vælge at følge binyretumoren mhp evt. vækstpotentiale (dvs. om der er mistanke om cancer).

Pga. måleusikkerhed skønnes vækstpotentiale at være vækst >20% (dog minimum 5 mm). Benigne forandringer vokser <5 mm/år.

Hvis der er tvivl om vækst anbefales fornyet skanning efter ca. 6 mdr.

Skanningsmodaliteter ved kontrol:

CT skanning uden kontrast (evt lavdosis CT)

c) Opfølgende hormonanalyse

Ingen, hvis baseline hormonanalyserne er normale (inklusiv plasma kortisol < 50 nmol/l efter overnight dexametason suppressionstest).

Supplerende Materiale:

Patientinformation til inspiration.

Tekniske minimumsanbefalinger til CT-skanning for, at HUtom værdier kan udmåles og binyre beskrives korrekt

·       Tomskanning

·       Snit ≤ 3 mm

·       Aksiale og koronale rekonstruktioner

·       Rørspænding = 120 kVp

·       Strømstyrke ≥ 50-60 mAs

Tekniske minimumsanbefalinger til CT

CT-skanning af binyrerne uden kontrast (CT tom skanning): 1,27

Bør indeholde følgende oplysninger:

  • Tumorstørrelse målt på korteste akse samt sideplacering
  • Vækst over tid.
  • Morfologi (homogenicitet, afgrænsning, forkalkninger, blødning i tumor, cyste, makroskopisk fedt)
  • HUtom (et densitetsmål, der bestemmes ved CT skanning uden kontrast).

CT-skanning af binyrerne med kontrast

Udvaskning kan bestemmes ved skanning med kontrast.

I aktuelle retningslinje er benyttet værdier for skanning 1 og 15 min efter intravenøs kontrast indgift20.

Udvaskningen beregnes som en relativ ratio, hvor høje ratioer ses ved benigne forandringer.

Relativ udvaskningsratio = (HU1 min. – HU15 min.) / (HU1 min.)* 100.

Referencer

  1. Mayo-Smith WW, Song JH, Boland GL, et al. Management of Incidental Adrenal Masses: A White Paper of the ACR Incidental Findings Committee. J Am Coll Radiol 2017;14(8):1038-1044. DOI: 10.1016/j.jacr.2017.05.001.
  2. Barzon L, Sonino N, Fallo F, Palu G, Boscaro M. Prevalence and natural history of adrenal incidentalomas. European journal of endocrinology / European Federation of Endocrine Societies 2003;149(4):273-85. DOI: 10.1530/eje.0.1490273.
  3. Ebbehoj A, Li D, Kaur RJ, et al. Epidemiology of adrenal tumours in Olmsted County, Minnesota, USA: a population-based cohort study. Lancet Diabetes Endocrinol 2020;8(11):894-902. DOI: 10.1016/S2213-8587(20)30314-4.
  4. Song JH, Chaudhry FS, Mayo-Smith WW. The incidental adrenal mass on CT: prevalence of adrenal disease in 1,049 consecutive adrenal masses in patients with no known malignancy. AJR American journal of roentgenology 2008;190(5):1163-8. DOI: 10.2214/AJR.07.2799.
  5. Hammarstedt L, Muth A, Wangberg B, et al. Adrenal lesion frequency: A prospective, cross-sectional CT study in a defined region, including systematic re-evaluation. Acta Radiol 2010;51(10):1149-56. DOI: 10.3109/02841851.2010.516016.
  6. Iniguez-Ariza NM, Kohlenberg JD, Delivanis DA, et al. Clinical, Biochemical, and Radiological Characteristics of a Single-Center Retrospective Cohort of 705 Large Adrenal Tumors. Mayo Clin Proc Innov Qual Outcomes 2018;2(1):30-39. DOI: 10.1016/j.mayocpiqo.2017.11.002.
  7. Hamrahian AH, Ioachimescu AG, Remer EM, et al. Clinical utility of noncontrast computed tomography attenuation value (hounsfield units) to differentiate adrenal adenomas/hyperplasias from nonadenomas: Cleveland Clinic experience. The Journal of clinical endocrinology and metabolism 2005;90(2):871-7. DOI: 10.1210/jc.2004-1627.
  8. Bancos I, Taylor AE, Chortis V, et al. Urine steroid metabolomics for the differential diagnosis of adrenal incidentalomas in the EURINE-ACT study: a prospective test validation study. Lancet Diabetes Endocrinol 2020;8(9):773-781. DOI: 10.1016/S2213-8587(20)30218-7.
  9. Sconfienza E, Tetti M, Forestiero V, Veglio F, Mulatero P, Monticone S. Prevalence of Functioning Adrenal Incidentalomas: A Systematic Review and Meta-analysis. The Journal of clinical endocrinology and metabolism 2023;108(7):1813-1823. DOI: 10.1210/clinem/dgad044.
  10. Mantero F, Terzolo M, Arnaldi G, et al. A survey on adrenal incidentaloma in Italy. Study Group on Adrenal Tumors of the Italian Society of Endocrinology. The Journal of clinical endocrinology and metabolism 2000;85(2):637-44. DOI: 10.1210/jcem.85.2.6372.
  11. Fassnacht M, Arlt W, Bancos I, et al. Management of adrenal incidentalomas: European Society of Endocrinology Clinical Practice Guideline in collaboration with the European Network for the Study of Adrenal Tumors. European journal of endocrinology / European Federation of Endocrine Societies 2016;175(2):G1-G34. DOI: 10.1530/EJE-16-0467.
  12. Buitenwerf E, Korteweg T, Visser A, et al. Unenhanced CT imaging is highly sensitive to exclude pheochromocytoma: a multicenter study. European journal of endocrinology / European Federation of Endocrine Societies 2018;178(5):431-437. DOI: 10.1530/EJE-18-0006.
  13. Canu L, Van Hemert JAW, Kerstens M, et al. CT characteristics of pheochromocytoma – Relevance for the evaluation of adrenal incidentaloma. The Journal of clinical endocrinology and metabolism 2018;104(2):312-318. DOI: 10.1210/jc.2018-01532.
  14. Kjellbom A, Lindgren O, Puvaneswaralingam S, Londahl M, Olsen H. Association Between Mortality and Levels of Autonomous Cortisol Secretion by Adrenal Incidentalomas : A Cohort Study. Annals of internal medicine 2021;174(8):1041-1049. DOI: 10.7326/M20-7946.
  15. Pelsma ICM, Fassnacht M, Tsagarakis S, et al. Comorbidities in mild autonomous cortisol secretion and the effect of treatment: systematic review and meta-analysis. European journal of endocrinology / European Federation of Endocrine Societies 2023;189(4):S88-S101. DOI: 10.1093/ejendo/lvad134.
  16. Deutschbein T, Reimondo G, Di Dalmazi G, et al. Age-dependent and sex-dependent disparity in mortality in patients with adrenal incidentalomas and autonomous cortisol secretion: an international, retrospective, cohort study. Lancet Diabetes Endocrinol 2022;10(7):499-508. DOI: 10.1016/S2213-8587(22)00100-0.
  17. Kjellbom A, Lindgren O, Danielsson M, Olsen H, Londahl M. Mortality Not Increased in Patients With Nonfunctional Adrenal Adenomas: A Matched Cohort Study. The Journal of clinical endocrinology and metabolism 2023;108(8):e536-e541. DOI: 10.1210/clinem/dgad074.
  18. Trolle C, Fjeldborg K, Shukla A, Ebbehoj A, Poulsen PL, Hansen KW. Adrenal incidentalomas and effectiveness of patient pathway transformation. Danish medical journal 2023;70(6) (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/37341356).
  19. Fassnacht M, Tsagarakis S, Terzolo M, et al. European Society of Endocrinology clinical practice guidelines on the management of adrenal incidentalomas, in collaboration with the European Network for the Study of Adrenal Tumors. European journal of endocrinology / European Federation of Endocrine Societies 2023;189(1):G1-g42. (In eng). DOI: 10.1093/ejendo/lvad066.
  20. Schloetelburg W, Ebert I, Petritsch B, et al. Adrenal wash-out CT: moderate diagnostic value in distinguishing benign from malignant adrenal masses. European journal of endocrinology / European Federation of Endocrine Societies 2021;186(2):183-193. DOI: 10.1530/EJE-21-0650.
  21. Loonis AT, Yu H, Glazer DI, Bay CP, Sodickson AD. Dual Energy-Derived Metrics for Differentiating Adrenal Adenomas From Nonadenomas on Single-Phase Contrast-Enhanced CT. AJR American journal of roentgenology 2023;220(5):693-704. DOI: 10.2214/AJR.22.28323.
  22. Schaafsma M, Berends AMA, Links TP, Brouwers AH, Kerstens MN. The Diagnostic Value of 18F-FDG PET/CT Scan in Characterizing Adrenal Tumors. The Journal of clinical endocrinology and metabolism 2023;108(9):2435-2445. DOI: 10.1210/clinem/dgad138.
  23. Pedersen J, Jarlov AE, Rasmussen AK, Stochholm K. Incidence, Treatment, and Survival of Adrenocortical Carcinoma in Denmark 2003-2019. J Endocr Soc 2024;8(3):bvae012. DOI: 10.1210/jendso/bvae012.
  24. Elhassan YS, Alahdab F, Prete A, et al. Natural History of Adrenal Incidentalomas With and Without Mild Autonomous Cortisol Excess: A Systematic Review and Meta-analysis. Annals of internal medicine 2019;171(2):107-116. DOI: 10.7326/M18-3630.
  25. Corwin MT, Navarro SM, Malik DG, et al. Differences in Growth Rate on CT of Adrenal Adenomas and Malignant Adrenal Nodules. AJR American journal of roentgenology 2019;213(3):632-636. DOI: 10.2214/AJR.19.21342.
  26. Bernini GP, Moretti A, Oriandini C, Bardini M, Taurino C, Salvetti A. Long-term morphological and hormonal follow-up in a single unit on 115 patients with adrenal incidentalomas. British journal of cancer 2005;92(6):1104-9. DOI: 10.1038/sj.bjc.6602459.
  27. Caoili EM, Korobkin M, Francis IR, et al. Adrenal masses: characterization with combined unenhanced and delayed enhanced CT. Radiology 2002;222(3):629-33. DOI: 10.1148/radiol.2223010766.

Tovholder

Christian Trolle

Øvrige forfattere

Per Holt (urolog)

Andreas Ladefoged Ebbehøj (HU-endo)

Claus Larsen Feltoft

Tue Haldor Hansen

Claus Jensen (radiolog)

Per Løgstrup Poulsen

Åse Krogh Rasmussen

Lars Rolighed (kirurg)

Mette Sonne

Caroline Christfort Øhrstrøm

Revideret: Oktober 2024

Næste revision: Oktober 2027

Interessekonflikter

Link