Diabetes og faste ved operative indgreb - Dansk Endokrinologisk Selskab

Denne NBV er i forbindelse med revision i 2024 ændret på følgende områder:

Indsat mere anvisende og udførligt afsnit omkring diabetesteknologi (sensorer, pumper og AID)
SGLT2 anbefales pauseret 1-3 dage før indgreb
Kvalmeprofylakse (Post Operative Nausea and Vomiting (PONV)-profylakse) med enkeltdosis dexamethason er beskrevet i et kort afsnit.
GLP1 og forsinket ventrikeltømning er adresseret
Ensretning med anbefalinger i NBV “Den indlagte” forsøgt i videst muligt omfang
Justering af BS for intervention fra 12 mmol/l til 10 mmol/l
Urinketoner udfaset
Mindre brug af glukose-insulindrop ved elektive operationer
Variabel glukoseinfusion taget ud af NBV’en

Definition:

Denne behandlingsvejledning omhandler behandlingen af alle typer diabetes for personer over 18 år, der skal faste i tilknytning til operative indgreb og procedurer, med undtagelse af gravide (se behandlingsvejledning “Diabetes og graviditet” (LINK til NBV)).

Vejledningen dækker både elektive procedurer og akutte indgreb.

Diagnosekoder:

E.10.0-9, E.11.0-9, E.12.0-9, E.13.0-9, E.14.0-9

Insulintyper:

Der skelnes i denne behandlingsvejledning mellem følgende insulintyper: https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/33000

Forekomst:

Op imod 10-20% af indlagte patienter har diabetes.

Ætiologi:

Fasteperioden i tilknytning til operative indgreb inducerer en katabolisk tilstand, hvilket medfører stigning i sekretionen af de katabole og hæmning af de anabole hormoner, specielt insulin, hvilket kan føre til hyperglykæmi.

Tilstande, som yderligere øger behovet for insulin, omfatter bl.a.:

Systemisk inflammation, herunder infektion
Akutte tilstande som fx myokardieinfarkt
Behandling med glukokortikoid
Akut kirurgi

Præoperative oplysninger:

Henvisende læge og/eller afdelingen, der er ansvarlig for operationen, bør sikre at følgende oplysninger foreligger forud for indgreb på en patient med diabetes:

Diabetestype
Sendiabetiske komplikationer og anden komorbiditet
Opdateret fælles medicinkort (FMK)
Objektive mål og værdier:
- HbA_1C
- BMI
- Hb, Na, K, kreatinin, eGFR
- EKG

Præoperativ udredning:

Diabetes patienter bør betragtes som risikopatienter.

Om muligt foretages en særlig præoperativ vurdering, hvor der specielt tages stilling til:

Glykæmisk status. Det anbefales at patientens diabetesbehandler forud for henvisning til elektiv kirurgi tager stilling til regulation ud fra HbA_1C, der optimalt ikke børe være mere end 3 måneder gammel. Ved dårlig glykæmisk kontrol med HbA_1C>70 mmol/mol bør optimering af den glykæmiske behandling forsøges.
Identifikation af betydende diabetiske komplikationer og komorbiditeter, og evt. optimering af behandling forud for indgrebet.
Planlægning af indlæggelsesforløbet, herunder indlæggelsestidspunkt, operationstidspunkt, den perioperative medicinske diabetes behandling, forventet længde af indlæggelsen og evt. specielle tiltag i forbindelse med udskrivelse.

4) Teknologi: Har patienten diabetesteknologi i form af kontinuerlig glukosemåler og/eller insulinpumpe, noteres det i journalen: Særlige opmærsomhedspunkter, se nedenfor.

Kontinuerlig glukosemåler:

Under en operation må der ikke være tryk på det område, hvor sensoren er placeret, da det kan medføre falsk for lave værdier.

Noter placering af sensornålen og om glukoseværdierne sendes til en håndholdt scannerenhed, en mobiltelefon og/eller til en insulinpumpe

Insulinpumpe:

Pumper afgiver kontinuerligt små mængder hurtigtvirkende insulin og patienten har derfor intet depot af langsomtvirkende insulin. Ved svigtende insulinafgivelse vil glukoseniveauet derfor stige hurtigt.Insulintilførsel foregår enten via en tynd slange fra pumpen til den subkutane nål eller som en slangeløs pumpe, hvor insulinreservoir og nål er én integreret enhed (patchpumper).

Pumper kan være indstillet til at alarmere (lyd/vibration) ved forskellige hændelser, f.eks. lav eller høj glukoseværdi, og ved manglende insulinafgivelse. Manglende insulinafgivelse skyldes langt oftest at den subkutane teflonnål er kinket.

Der skelnes mellem:

Ældre pumper, der afgiver insulin kontinuerligt med en fikseret dosis per time.

Pt. med sådanne pumper kan gennemgå operation uden ændring af pumpeindstillinger

Nyere pumper (AID pumper, Automated Insulin Delivery), hvor insulinafgivelsen løbende justeres på baggrund af de oplysninger om glukose som sensoren sender til pumpen. Der findes ingen evidensbaseret vejledning for anvendelse af AID pumper under operation. Det anbefales at patienten med baggrund i operationens natur og forventede varighed spørger diabetesteamet til råds. Ved operationer/procedurer hvor pt. faster, men er vågen og selv kan betjene pumpen, kan pumpen fortsætte uændret. Det samme gør sig gældende ved kortere indgreb, hvis teamet omkring har erfaring med dette. Ved længerevarende operationer i generel anæstesi kan diabetesteamet vælge at anbefale at patienten frakobler AID-funktionen perioperativt, hvorved pumpen bliver ændret til en pumpetype som nævnt under A), alternativ at frakoble pumpen og overgå til andet regime (GI(K) eller pn. insulin.

Generelt vedr. pumper:

Bed patienten skifte infusionssæt senest dagen før operation, med henblik på at sikre, at nålen er velfungerende.
Patienten skal sørge for at der er rigeligt insulin i pumpens reservoir, så den ikke løber tør på OP-dagen.
Bed patienten medbringe et ekstra infusionssæt og pumpeinsulin.
Overvej om der er særlige operative ønsker vedrørende placering af nål til insulinindgift (oftest er den placeret fortil på abdomen).
Sensor og pumpe skal placeres så langt som muligt fra operationsfelt, hvor der anvendes diatermi.

Perioperativ behandling:

Det overordnede behandlingsmål er et blodsukkerniveau under indgrebet på 6-10 mmol/l.

Generelle retningslinjer:

Det bør tilstræbes at patienter med diabetes kommer på operationsprogrammet som første patient.
Blodsukker bør måles hver anden time frem til operation, hver time under operation og de første 4 timer postoperativt.
Diabetesbehandling tages som vanligt dagen inden indgrebet/operationen fraset evt. behandling med SGLT2-inhibitor, der pauseres 3 dage før operation (se skema 1).

Elektive operative indgreb og procedurer

Patienter i diætbehandling har ingen særlige forholdsregler i forbindelse med elektive operative indgreb og procedurer.

Patienter i ikke insulin-baseret diabetesbehandling behandles jf. nedenstående skema 1 ”Perioperativ ikke insulin-baseret glykæmisk behandling”.

Behandlingen med nedenstående præparater genoptages, når patienten er stabil og atter spiser.

Skema 1 Perioperativ ikke insulin-baseret glykæmisk behandling
Metformin	Udelad på operationsdagen
SGLT2-inhibitor	Pausér behandling med SGLT2-i 1-3 døgn præoperativt. Bemærk: Har pauseringen ikke fundet sted som planlagt, bør det IKKE give anledning til aflysning af operationen. Der anbefales dog at igangsætte GIK-behandling under faste samt at udføre præ-operativ måling af b-ketoner.
DPP4-hæmmer	Udelad på operationsdagen
GLP1-receptor agonist	Fortsæt behandling som vanligt Opmærksomhed på forsinket ventrikeltømning i forbindelse med anæstesi-indledning
Sulfonylurinstof/glitazon	Udelad på operationsdagen

Patienter i insulinbehandling uanset diabetestype

med en planlagt kort faste (kun et måltid springes over, faste maksimalt ca. 12 timer) kan behandles efter følgende retningslinjer:

Basalinsulin: Tag vanlig dosis uden ændringer.
Hurtigtvirkende insulin til måltider pauseres under faste, men genoptages, når patienten spiser og drikker.
Mixinsulinpræparat (Fx Novomix 30 ®) pauseres. Der kan enten omlægges til langtidsvirkende analog (fx Semglee, hvor der gives 50% af vanlig Novomix-dosis) på morgenen for operativt indgreb/procedure, alternativt benyttes en af de to nævnte regimer med insulin og glukoseinfusion (se ”Akutte samt længerevarende operative indgreb og procedurer”)
Insulinpumpe: Se afsnit særskilt om dette

Er der tendens til faldende blodsukre eller øget fasteperiode kan ophænges isoton glukose (5%), 100 ml/time i.v. på infusionspumpe.

Er diabetes meget dysreguleret diabetes (HbA1c >70 mmol/mol) eller foreligger der svær hyperglykæmi (>20 mmol/l) i den perioperative periode, se venligst afsnit Akutte samt længerevarende operative indgreb og procedurer nedenunder

Såfremt patienten skal have foretaget endoskopi med forudgående udrensning, (“Den indlagte diabetespatient“).

Kvalmeprofylakse (Post Operative Nausea and Vomiting (PONV)-profylakse) med enkeltdosis dexamethasonanvendes hyppigt i forbindelse med anæstesi. Hos personer med velreguleret diabetes kan den anvendes sikkert og uden større udsving i blodsukker til følge. Ved dysreguleret diabetes er PONV-profylakse mindre undersøgt, men der må forventes højere blodsukre og dermed behov for ekstra insulin i det første døgn postoperativt.

Akutte samt længerevarende operative indgreb og procedurer

Patienter med behov for akutte operative indgreb/procedurer, for længerevarende operative indgreb/procedurer (>2 måltider), patienter med meget dysreguleret diabetes (HbA1c >70 mmol/mol) eller svær hyperglykæmi (>20 mmol/l) i den perioperative periode og patienter med insulinkrævende diabetes, som ikke har fået basal (langtidsvirkende) insulin perioperativt, kan i forbindelse med anæstesi og indgreb/procedure behandles efter to forskellige regimer:

Pn insulin-regime med kontinuerlig glukoseinfusion
Kontinuerlig insulin- og glukoseinfusion (GI(K) drop)

Der foreligger ikke evidens for hvilket behandlingsregime, der bedst opfylder behandlingsmålet, og behandling kan vælges efter lokal instruks. Overgang til vanlig insulin kan være udfordret ved valg af regimet med kontinuerlig insulin- og glukoseinfusion.

Variabel infusion anbefales ikke og er som udgangspunkt forbeholdt operation/intensivafsnit/opvågningsafsnit.

Præoperativt hos akutte patienter:

Få overblik over status med blodsukker, A-punktur, elektrolytter og blodketonmåling (3-Hydroxybutyrat).

Ved normale syre-base-forhold behandles patienten som ved elektiv kirurgi.

Ved hyperglykæmi, væske-elektrolytforstyrrelser eller ketoacidose korrigeres med hurtigtvirkende insulin, isoton NaCl og eventuelt kalium i henhold til lokal instruks om behandling af hyperglykæmi eller ketoacidose/hyperosmolær hyperglykæmi.

Der rekvireres medicinsk tilsyn. Ved uopsættelig kirurgi korrigeres blodsukker, væske-elektrolytforstyrrelser og ketoacidose peroperativt.

Håndtering af præoperativ hyperglykæmi:

Ved blodsukker >10 mmol/l samt symptomer på ketoacidose og hos alle med blodsukker >20 mmol/l på operationsdagen:

Kontroller blodketoner.
Er 3-hydroxybutyrat >3mmol/l kontaktes medicinsk bagvagt/ lokalt diabetesspecialistteam samt tages a-punktur.
Er 3-hydroxybutyrat <3mmol/l gives hurtigtvirkende insulin i.v. eller s.c.:

– BS 10-11,9 mmol/l: 4 IE

– BS 12-16 mmol/l: 6 IE

– BS > 16 MMOL/L: 8 lE

Hvis der ikke foreligger ketoacidose og blodsukkeret efter 1 time er faldet til <12 mmol/l, kan planlagt behandling med pn insulinregime eller GI/GIK drop initieres. Alternativt konverteres til i.v. insulinregime.

A. Pn insulinregime – perioperativt:
Om morgenen på operationsdagen påbegyndes inf. isoton glukose 5%, 100 ml/time i.v. på infusionspumpe, alternativ glukose 10 %, 50 ml/time.
Patienter som behandles med langtidsvirkende insulin, enten alene eller suppleret med måltidsinsulin	Fortsætter med vanlig dosis og injektionstidspunkt af langtidsvirkende insulin. Evt. måltidsinsulin pauseres
Patienter i behandling med mix-insulin og/eller anden behandling indeholdende insulin	Ved behandling med mix-insulin: giv langtidsvirkende insulin svarende til 50% af den vanlige totale dosis mix insulin og undlad mix-insulin. Ved langtidsvirkende insulin kombineret med GLP-1 analog: Giv samme antal IE langsomt virkende insulin som patienten plejer at få i kombinationspræparatet og undlad kombinationpræparatet.
Patienter der har kontinuert glukosemåler og/eller er i behandling med insulinpumpe	Mål kapillær-glukose hver time. Glukosesensorer må ikke placeres så patienten trykker på området grundet lejring, da det kan give falsk lave værdier. Glukosesensorer måler vævsglukose; værdien kan være 5-10 minutter forsinket i forhold til p-glukose, hvorfor sensorbaseret glukosemåling ikke alene kan danne grundlag for klinisk beslutning under operation Pumper med slange placeres så slangen ikke kinker, eller udsættes for tryk og så pumpen ikke tabes under forflytning. Se afsnittet ”Præoperativ vurdering” vedr. pumpetype og evt. ændring af pumpeindstillinger. Hvis der peroperativt er mistanke om manglende insulinafgivelse (”pumpesvigt”) pga. uforklarligt høje blodsukre/behov for ekstra insulin, startes behandling med glukose- og insulininfusion. Denne behandling fortsætter til årsagen er fundet og pumpebehandlingen sikkert kan genoptages. Det anbefales postoperativt at kontakte diabetesteam mhp. videre strategi enten: 1) Skift af pumpens nål og fortsat pumpebehandling under tæt monitorering. 2) Fjernelse af pumpen og skift til pen behandling (se ”den indlagte pt med diabetes) eller 3) Fjernelse af pumpe og fortsat glukose og insulin iv til nærmere afklaring.
Der måles blodsukker en gang i timen. Ved blodsukker over 10 mmol/l suppleres med hurtigtvirkende insulin, gerne iv: BS 10-11,9 mmol/l: 4 IE BS 12-16 mmol/l: 6 IE BS >16 mmol/l: 8 IE Hvis hurtigtvirkende insulin gives sc i stedet for iv, bør der gå 2-3 timer før evt.supplerende sc insulin-dosering.
Særlige forhold: 1. Ved BS <6 mmol/l fordobles glukoseinfusionshastigheden. 2. Kalium uden for referenceniveau 3. Uræmi/dialyse 4. BMI >35, sepsis eller steroidbehandling 5. Patienter i behandling med over 100IE insulin dagligt 6. Sectio (LINK til NBV) 7. Håndtering af insulinpumpe peroperativt: Noter hvor nål til insulinindgift og evt. sensor til glukosemåling er placeret på kroppen. Placer pumpen så slangen ikke kinker, ikke bliver udsat for tryk og pumpenikke falder af under forflytning. Glukosemåling på pumpen kan være usikker og må ikke danne grundlag for klinisk beslutning. Mål sædvanlig kapillærglukose hver time. Punkt 2, 3 og 4 behandles efter lokal instruks. Punkt 5: anbefaler rådgivning ved lokal endokrinolog.
Overgang til vanlig behandling: I forbindelse med første måltid seponeres i.v. glukose og vanlig antidiabetisk behandling genoptages. For patienter i insulinbehandling med pauseret langtidsvirkende insulin skal langtidsvirkende insulin genoptages 2 timer før GI(K) droppet seponeres. Patienter der får langtidsvirkende insulin morgen kan tage halvdelen af vanlig døgndosis, når det første måltid spises. Nogle patienter kan efterfølgende have behov for supplerende hurtigvirkende insulin i henhold til ovenstående skema. Blodsukker måles hver 3-4. time indtil næste dag.

A. Pn insulinregime – perioperativt:

Om morgenen på operationsdagen påbegyndes inf. isoton glukose 5%, 100 ml/time i.v. på infusionspumpe, alternativ glukose 10 %, 50 ml/time.

Patienter som behandles med langtidsvirkende insulin, enten alene eller suppleret med måltidsinsulin

Fortsætter med vanlig dosis og injektionstidspunkt af langtidsvirkende insulin. Evt. måltidsinsulin pauseres

Patienter i behandling med mix-insulin og/eller anden behandling indeholdende insulin

Ved behandling med mix-insulin: giv langtidsvirkende insulin svarende til 50% af den vanlige totale dosis mix insulin og undlad mix-insulin.

Ved langtidsvirkende insulin kombineret med GLP-1 analog: Giv samme antal IE langsomt virkende insulin som patienten plejer at få i kombinationspræparatet og undlad kombinationpræparatet.

Patienter der har kontinuert glukosemåler og/eller er i behandling med insulinpumpe

Mål kapillær-glukose hver time. Glukosesensorer må ikke placeres så patienten trykker på området grundet lejring, da det kan give falsk lave værdier. Glukosesensorer måler vævsglukose; værdien kan være 5-10 minutter forsinket i forhold til p-glukose, hvorfor sensorbaseret glukosemåling ikke alene kan danne grundlag for klinisk beslutning under operation

Pumper med slange placeres så slangen ikke kinker, eller udsættes for tryk og så pumpen ikke tabes under forflytning. Se afsnittet ”Præoperativ vurdering” vedr. pumpetype og evt. ændring af pumpeindstillinger. Hvis der peroperativt er mistanke om manglende insulinafgivelse (”pumpesvigt”) pga. uforklarligt høje blodsukre/behov for ekstra insulin, startes behandling med glukose- og insulininfusion. Denne behandling fortsætter til årsagen er fundet og pumpebehandlingen sikkert kan genoptages. Det anbefales postoperativt at kontakte diabetesteam mhp. videre strategi enten: 1) Skift af pumpens nål og fortsat pumpebehandling under tæt monitorering. 2) Fjernelse af pumpen og skift til pen behandling (se ”den indlagte pt med diabetes) eller 3) Fjernelse af pumpe og fortsat glukose og insulin iv til nærmere afklaring.

Der måles blodsukker en gang i timen.

Ved blodsukker over 10 mmol/l suppleres med hurtigtvirkende insulin, gerne iv:

BS 10-11,9 mmol/l: 4 IE

BS 12-16 mmol/l: 6 IE

BS >16 mmol/l: 8 IE

Hvis hurtigtvirkende insulin gives sc i stedet for iv, bør der gå 2-3 timer før evt.supplerende sc insulin-dosering.

Særlige forhold:

1. Ved BS <6 mmol/l fordobles glukoseinfusionshastigheden.

2. Kalium uden for referenceniveau

3. Uræmi/dialyse

4. BMI >35, sepsis eller steroidbehandling

5. Patienter i behandling med over 100IE insulin dagligt

6. Sectio (LINK til NBV)

7. Håndtering af insulinpumpe peroperativt: Noter hvor nål til insulinindgift og evt. sensor til glukosemåling er placeret på kroppen. Placer pumpen så slangen ikke kinker, ikke bliver udsat for tryk og pumpenikke falder af under forflytning. Glukosemåling på pumpen kan være usikker og må ikke danne grundlag for klinisk beslutning. Mål sædvanlig kapillærglukose hver time.

Punkt 2, 3 og 4 behandles efter lokal instruks. Punkt 5: anbefaler rådgivning ved lokal endokrinolog.

Overgang til vanlig behandling:

I forbindelse med første måltid seponeres i.v. glukose og vanlig antidiabetisk behandling genoptages. For patienter i insulinbehandling med pauseret langtidsvirkende insulin skal langtidsvirkende insulin genoptages 2 timer før GI(K) droppet seponeres. Patienter der får langtidsvirkende insulin morgen kan tage halvdelen af vanlig døgndosis, når det første måltid spises. Nogle patienter kan efterfølgende have behov for supplerende hurtigvirkende insulin i henhold til ovenstående skema. Blodsukker måles hver 3-4. time indtil næste dag.

B. Kontinuerlig glukose- og insulininfusion (GI(K) drop) – perioperativt:
Om morgenen på operationsdagen undlades al vanlig antidiabetisk behandling (se skema ”Perioperativ ikke insulin-baseret glykæmisk behandling”). Er patienten i fast langtidsvirkende insulin kan denne fortsættes. Evt. måltidsinsulin pauseres. OBS – eventuel insulinpumpe pauseres først, når GI(K) drop er tilsluttet. Regimet op startes enten på operationsgangen ellers på afdelingen afhængig af hvornår patienten er programsat til operation. Behandlingen fortsætter indtil patienten kan spise et fuldt måltid.
Glukose-insulininfusion Kan udføres på flere måder, vores anbefaling er: 500 ml 10% glukose (100mg/ml) tilsættes 16 IE hurtigtvirkende insulin, infusionshastighed 50ml/time. Hvis den vanlige langtidsvirkende insulinbehandling fortsættes, tilsættes kun 10 IE hurtigtvirkende insulin til 500 ml 10% glukose (100 mg/ml) med infusionshastighed 50 ml/time..
Der måles blodsukker en gang i timen. Ved blodsukker >10 mmol/l suppleres med hurtigtvirkende insulin, gerne i.v.: BS 10-11,9 mmol/l: 4 IE BS 12-16 mmol/l: 6 IE BS >16 mmol/l: 8 IE Hvis hurtigtvirkende insulin gives s.c. i stedet for i.v, bør der gå 2-3 timer før evt..supplerende s.c. insulin-dosering.
Særlige forhold: 1. Ved BS <6 mmol/l opsættes sidedrop med 500 ml 10% glukose (100 mg/ml), infusionshastighed 25 ml/time. 2. Kalium uden for referenceniveau 3. Uræmi/dialyse 4. BMI >35, sepsis eller steroidbehandling 5. Patienter i behandling med over 100IE insulin dagligt 6. Sectio (LINK til NBV) 7. Håndtering af insulinpumpe peroperativt: Noter hvor nål til insulin indgift og evt. sensor til glukosemåling er placeret på kroppen, Placer pumpen så slangen ikke kinker, ikke bliver udsat for tryk og pumpen ikke falder af under forflytning. Glukosemåling på pumpen kan være usikker og må ikke danne grundlag for klinisk beslutning. Mål sædvanlig kapillærglukose hver time. Punkt 2, 3 og 4 behandles efter lokal instruks. Punkt 5: anbefaler rådgivning ved lokal endokrinolog.
Overgang til vanlig behandling I forbindelse med første måltid genoptages vanlig antidiabetisk behandling. For patienter i insulinbehandling med pauseret langtidsvirkende insulin skal langtidsvirkende insulin genoptages 2 timer før GI(K) droppet seponeres. Patienter der får langtidsvirkende insulin morgen kan tage halvdelen af vanlig døgndosis, når det første måltid spises. Nogle patienter kan efterfølgende have behov for supplerende hurtigvirkende insulin i henhold til ovenstående skema. Blodsukker måles hver 3-4 time indtil næste dag.

B. Kontinuerlig glukose- og insulininfusion (GI(K) drop) – perioperativt:

Om morgenen på operationsdagen undlades al vanlig antidiabetisk behandling (se skema ”Perioperativ ikke insulin-baseret glykæmisk behandling”). Er patienten i fast langtidsvirkende insulin kan denne fortsættes. Evt. måltidsinsulin pauseres.

OBS – eventuel insulinpumpe pauseres først, når GI(K) drop er tilsluttet.

Regimet op startes enten på operationsgangen ellers på afdelingen afhængig af hvornår patienten er programsat til operation. Behandlingen fortsætter indtil patienten kan spise et fuldt måltid.

Glukose-insulininfusion

Kan udføres på flere måder, vores anbefaling er:

500 ml 10% glukose (100mg/ml) tilsættes 16 IE hurtigtvirkende insulin, infusionshastighed 50ml/time.

Hvis den vanlige langtidsvirkende insulinbehandling fortsættes, tilsættes kun 10 IE hurtigtvirkende insulin til 500 ml 10% glukose (100 mg/ml) med infusionshastighed 50 ml/time..

Der måles blodsukker en gang i timen.

Ved blodsukker >10 mmol/l suppleres med hurtigtvirkende insulin, gerne i.v.:

BS 10-11,9 mmol/l: 4 IE

BS 12-16 mmol/l: 6 IE

BS >16 mmol/l: 8 IE

Hvis hurtigtvirkende insulin gives s.c. i stedet for i.v, bør der gå 2-3 timer før evt..supplerende s.c. insulin-dosering.

Særlige forhold:

1. Ved BS <6 mmol/l opsættes sidedrop med 500 ml 10% glukose (100 mg/ml), infusionshastighed 25 ml/time.

2. Kalium uden for referenceniveau

3. Uræmi/dialyse

4. BMI >35, sepsis eller steroidbehandling

5. Patienter i behandling med over 100IE insulin dagligt

6. Sectio (LINK til NBV)

7. Håndtering af insulinpumpe peroperativt: Noter hvor nål til insulin indgift og evt. sensor til glukosemåling er placeret på kroppen, Placer pumpen så slangen ikke kinker, ikke bliver udsat for tryk og pumpen ikke falder af under forflytning. Glukosemåling på pumpen kan være usikker og må ikke danne grundlag for klinisk beslutning. Mål sædvanlig kapillærglukose hver time.

Punkt 2, 3 og 4 behandles efter lokal instruks. Punkt 5: anbefaler rådgivning ved lokal endokrinolog.

Overgang til vanlig behandling

I forbindelse med første måltid genoptages vanlig antidiabetisk behandling. For patienter i insulinbehandling med pauseret langtidsvirkende insulin skal langtidsvirkende insulin genoptages 2 timer før GI(K) droppet seponeres. Patienter der får langtidsvirkende insulin morgen kan tage halvdelen af vanlig døgndosis, når det første måltid spises. Nogle patienter kan efterfølgende have behov for supplerende hurtigvirkende insulin i henhold til ovenstående skema. Blodsukker måles hver 3-4 time indtil næste dag.

Separate infusioner af insulin og glukose (variabel insulininfusion):

Ved længerevarende, komplicerede eller akutte indgreb behandles typisk med i.v. insulin i drop. Kan også overvejes hos svært dysregulerede patienter. Brug af dette regime anvendes som udgangspunkt IKKE uden for operation- /intensivt- /opvågningsafsnit, da dette fordrer tæt opfølgning med BS-måling og kontrol af infusionshastighed.

C. Variabel insulininfusion – perioperatitvt:
Der opsættes i.v. drop med isoton glukose (5%), 100 ml/time på infusionspumpe eller glukose 10%, 50 ml/time. Der måles blodsukker minimum en gang i timen.
I 100 ml isoton NaCl blandes 100 IE hurtigtvirkende insulin. Dette giver en insulinkoncentration på 1 IE/ ml.
Der anvendes følgende infusionshastighed af insulinblandingen på pumpe: Ved BS <4,0: pause (maks. 30 min.) Ved BS 4,0-7,0: 1 ml/time Ved BS 7,1-9,0: 2 ml/time Ved BS 9,1-11,0: 3 ml/time Ved BS 11,1-14,0: 4 ml/time Ved BS 14,1-17,0: 5 ml/time Ved BS 17,1-20,0: 6 ml/time Ved BS>20: Kontakt lokalt diabetes specialist team.
Særlige forhold: 1. Ved BS <6 mmol/l opsættes sidedrop med 500 ml 10 % glukose (100 mg/ml), infusionshastighed 25 ml/time. 2. Kalium uden for referenceniveau 3. Uræmi/dialyse 4. BMI >35, sepsis eller steroidbehandling 5. Patienter i behandling med over 100IE insulin dagligt 6. Sectio (LINK til NBV) 7. Håndtering af insulinpumpe peroperativt: Noter hvor nål til insulin indgift og evt. sensor til glukosemåling er placeret på kroppen, Placer pumpen så slangen ikke kinker, ikke bliver udsat for tryk og pumpen ikke falder af under forflytning. Glukosemåling på pumpen kan være usikker og må ikke danne grundlag for klinisk beslutning. Mål sædvanlig kapillærglukose hver time. Punkt 2, 3 og 4 behandles efter lokal instruks. Punkt 5: anbefaler rådgivning ved lokal endokrinolog.
Overgang til vanlig behandling I forbindelse med første måltid genoptages vanlig antidiabetisk behandling. For patienter i insulinbehandling med pauseret langtidsvirkende insulin skal langtidsvirkende insulin genoptages 2 timer før insulininfusionen seponeres. Patienter der får langtidsvirkende insulin morgen kan tage halvdelen af vanlig døgndosis, når det første måltid spises. Nogle patienter kan efterfølgende have behov for supplerende hurtigvirkende insulin (se skema B). Blodsukker måles hver 3-4 time indtil næste dag.

C. Variabel insulininfusion – perioperatitvt:

Der opsættes i.v. drop med isoton glukose (5%), 100 ml/time på infusionspumpe eller glukose 10%, 50 ml/time.

Der måles blodsukker minimum en gang i timen.

I 100 ml isoton NaCl blandes 100 IE hurtigtvirkende insulin.

Dette giver en insulinkoncentration på 1 IE/ ml.

Der anvendes følgende infusionshastighed af insulinblandingen på pumpe:

Ved BS <4,0: pause (maks. 30 min.)

Ved BS 4,0-7,0: 1 ml/time

Ved BS 7,1-9,0: 2 ml/time

Ved BS 9,1-11,0: 3 ml/time

Ved BS 11,1-14,0: 4 ml/time

Ved BS 14,1-17,0: 5 ml/time

Ved BS 17,1-20,0: 6 ml/time

Ved BS>20: Kontakt lokalt diabetes specialist team.

Særlige forhold:

1. Ved BS <6 mmol/l opsættes sidedrop med 500 ml 10 % glukose (100 mg/ml),

infusionshastighed 25 ml/time.

2. Kalium uden for referenceniveau

3. Uræmi/dialyse

4. BMI >35, sepsis eller steroidbehandling

5. Patienter i behandling med over 100IE insulin dagligt

6. Sectio (LINK til NBV)

Punkt 2, 3 og 4 behandles efter lokal instruks. Punkt 5: anbefaler rådgivning ved lokal endokrinolog.

Overgang til vanlig behandling

I forbindelse med første måltid genoptages vanlig antidiabetisk behandling. For patienter i insulinbehandling med pauseret langtidsvirkende insulin skal langtidsvirkende insulin genoptages 2 timer før insulininfusionen seponeres. Patienter der får langtidsvirkende insulin morgen kan tage halvdelen af vanlig døgndosis, når det første måltid spises. Nogle patienter kan efterfølgende have behov for supplerende hurtigvirkende insulin (se skema B). Blodsukker måles hver 3-4 time indtil næste dag.

Referencer:

Diabetes Care in the Hospital: Standards of Care in Diabetes – 2024, Diabetes Care 2024;47(Suppl.1):S295–S306 | https://doi.org/10.2337/dc24-S01

UpToDate, Perioperative management of diabetes mellitus, 2021

Bonnie Grant and Tahseen A Chowdhury: New guidance on the perioperative management of

Diabetes.Clinical Medicine 2022 Vol 22, No 1: 41–4

Centre for Perioperative Care Diabetes Guideline Working Group: Guideline for Perioperative Care for People with Diabetes Mellitus Undergoing Elective and Emergency Surgery. UK March 2021

Tovholder

Liselotte Fisker

Øvrige forfattere:
Anna Pietraszek
Annelotte Philipsen
Camilla Rødbro Dalgaard
Charlotte Brinck Holt
Ermina Bach
Kasper Baach Nielsen
Katrine Bagge Hansen
Klavs Wurgler Hansen
Michael Røder
Stine Zweisler

Oprettet: 2012
Seneste revision: 2024
Næste revision: 2027

Interessekonflikter

Link