Udredning og behandling af primær hyperparathyreoidisme (PHPT)
Denne NBV er i forbindelse med revision 2025 ændret på følgende områder:
- Der anbefales ikke længere årlig kontrol af calcium og PTH ved egen læge efter afslutning (moderat evidens)
- Der anbefales genetisk udredning for multiple endokrin neoplasi ved udvalgte tilfælde men aldersgrænsen for udredning er ændret til alder <40 år (moderat evidens)
Hvad omfatter denne NBV
Udredning og behandling af PHPT
Hvad omfatter denne NBV ikke
Udredning og behandling af hypercalcæmi (se separat NBV)
Definition af begreber:
Primær hyperparathyroidisme (PHPT) defineres ved hyperparathyreoid hypercalcæmi: P-calcium over øvre referenceinterval, hvor der samtidigt måles en P-PTH i øverste tredjedel eller over øvre grænse for referenceintervallet.[1]
Mild hypercalcæmi defineres ved ioniseret calcium <1,45 mmol/l (albumin korrigeret/total calcium <2.80 mmol/l)
Moderat-svær hypercalcæmi defineres ved ioniseret calcium 1,45-1,80 mmol/l (albumin korrigeret/total calcium 2.80-3.70 mmol/l)
Svær hypercalcæmi defineres ved ioniseret calcium >1.80 mmol/l (albumin korrigeret/total calcium >3.70 mmol/l)
Diagnostiske kriterier
P-calcium: Ioniseret calcium foretrækkes da det er den fysiologisk aktive fraktion af calcium. Såfremt man lokalt ikke måler ioniseret calcium, kan man anvende total-calcium (albumin-korrigeret) som screening for forstyrrelser i calciumstofskiftet.
Hyperparathyreoid hypercalcæmi bør konstateres ved minimum 2 målinger foretaget på adskilte dage.
Andre årsager til hyperparathyreoid hypercalcæmi skal udelukkest, herunder familiær hypokalkurisk hypercalcæmi (FHH), behandling med thiaziddiuretika eller lithium og tertiær hyperparathyreoidisme.
ICD-10 koder
- E21.0 Primær hyperparathyreoidisme.
Forekomst
Diagnostisk incidens anslås til ca. 2000 tilfælde årligt i DK, hvoraf ca. halvdelen opereres. Det er oftest kvinder (75%) der rammes af sygdommen, særligt hyppigt i alderen 40-70 år [2].
Ætiologi og patoanatomi
PHPT er i 85-90% af tilfældene forårsaget af adenom-udvikling i en enkelt gl. parathyreoidea og 10-15% skyldes adenomdannelse eller hyperplasi af flere kirtler. Parathyreoidea adenomer opstår i >95 % sporadisk, 1-5 % skyldes familiære former: multipel endokrin neoplasi (MEN), familiær isoleret hyperparathyreoidisme, hyperparathyreoidisme-jaw tumor syndrom og <1% skyldes karcinomdannelse. [3]
Symptomer og fund
I sjældne tilfælde kan der forekomme hypercalcæmisk krise. De fleste patienter har imidlertid en stabil ækvilibrium hypercalcæmi, der ofte har været tilstede i flere år forud for diagnosen og er asymptomatiske eller oligosymptomatiske. Hypercalcæmi kan dog give anledning til en række ofte diffuse symptomer og der kan forekomme organspecifikke manifestationer.
| Symptomer (anamnese) | Fund | |
| Cerebralt | Træthed Asteni Nedtrykt stemningsleje Hukommelsesbesvær | Demens Depression |
| Bevægeapparatet | Nedsat muskelkraft Rygsmerter | Osteoporose Lavenergifraktur Proksimal myopati* |
| Kardiovaskulært | Brystsmerter Dyspnø | Arteriel hypertension Kardiel inkompensation AMI Kalkaflejringer i myocardiet Stenose af hjerteklapper |
| Gastrointestinalt | Øvre abdominal dyspepsi Obstipation Abdominalsmerter | Ulcussygdom Pancreatit |
| Renalt | Polyuri Polydipsi (tørst) Nyrestenssmerter | Dehydrering Høj urin-kalcium udskillelse Nyresten og nefrokalcinose |
| Metabolisk | Øget vægt/fedtmasse Insulinresistens Type 2 diabetes Dyslipidæmi Hyperurikæmi Arthritis urica |
* særlig besvær ved trappegang – svært ved at rejse sig fra en stol uden brug af armene.
Udredning
Udredning skal holdes proportionalt med evt. potentielle kliniske gevinster og dele af udredningsprogrammet kan evt. undlades hos skrøbelige/ældre patienter som ikke vurderes at være kandidater til parathyroidektomi.
Anamnese – med særlig fokus på:
- Familiære dispositioner til hypercalcæmi
- Tidligere halsoperation / strålebehandling mod halsen
- Symptomer og anamnese på sygdom som anført i afsnit om symptomer og fund (særligt osteoporose/frakturer/nyresten)
- Pågående medicinsk behandling, med særligt fokus på:
- Diuretika, inkl. kombinationspræparater som indeholder diuretika
- Tilskud med calcium og/eller D-vitamin (præparatnavn og dosis)
- Aktuel eller tidligere behandling med lithium
- Behandling med calcimimetica (cinacalcet)
Objektiv undersøgelse – med særligt fokus på:
- Almentilstand inkl. hydreringsgrad, bevidsthedsniveau og ernæringsstatus
- Demenssymptomer, kognitive problemer
- Hals: Tegn på tidligere halsoperation, struma og tumorer
Columna: Thorakal kyfose, banke-/palpationsømhed, costa-cristaafstand < 2 fingersbredderSupplerende paraklinisk udredning:
| Blodanalyser | Hæmoglobin, Magnesium, Fosfat, Natrium, Kalium, Kreatinin, eGFR, Basisk Fosfatase, TSH, 25-hydroxyvitamin D, lipidstatus og HbA1c |
| Evt. supplerende biokemiske analyser | Plasma 1,25-dihydroxyvitamin D bestemmes ved ønske om justering af dagligt calciumindtag iht. formodet øget intestinal calciumabsorption ved højt 1,25(OH)2D. Knoglemarkører: Ved ønske om udvidet vurdering af knogleomsætningen suppleres med bestemmelse af markør for knogleresorptionen som f.eks. P-CTX (fastende) eller P1NP. |
Udføres med henblik på at udelukke FHH. Tidligere gentagne normale målinger af ioniseret calcium/albumin korrigeret/total calcium over en længere tidsperiode taler i mod FHH.
Forud for urinopsamling: Evt. behandling med lithium, loop- eller thiaziddiuretika pauseres om muligt i 1 uge forud for opsamlingen. Evt. svær mangel på D-vitamin kan tillige mindske urinudskillelsen af calcium, hvorfor korrektion af D-vitaminstatus (10-20 mikrogram vitamin D3 dagligt) tilrådes inden urinopsamling. Hvis ovennævnte ikke er muligt, kan der i stedet udføres genetisk udredning for FHH.
Urinen analyseres for udskillelsen af calcium og kreatinin (mmol/døgn). Samtidigt måles plasma (total, evt. albuminkorrigeret) calcium og kreatinin. Calcium-creatinin clearance ratio (CCCR) beregnes:
| CCCR = | dU-calcium (mmol) x P-creatinin (mmol/l) P-total-calcium (mmol/l) x dU-creatinin (mmol) |
Genetisk udredning for FHH er relevant hos:
- En CCCR ratio <0,02
- Gravide (dU-calcium kan ikke bruges).
- Patienter i behandling med diuretika eller lithium (hvis denne behandling ikke kan pauseres under opsamling af døgnurin).
- Patienter med svær D-vitaminmangel, hvor det ikke er ønskeligt at afvente en korrektion af status.
- Ved familieanamnese med hypercalcæmi.
- Hos tidligere opererede patienter med persisterende/recidiv af PHPT trods tilsyneladende vellykket parathyreoidektomi.
FHH type 1 er hyppigst og skyldes varianter i genet som koder for selve calcium-sensing receptor (CASR), mens FHH type 3 kan tilskrives varianter i AP2S1 (mindre hyppigt) og FHH type 2 varianter i GNA11 (meget sjældent). [4, 5]
NB: Ved negativ gentest kan FHH ikke med sikkerhed udelukkes, da man formentlig ikke kender alle varianter som forårsager FHH. I sådanne tilfælde kan der foretages nærmere karakteristik af familien med sandsynliggørelse af autosomal dominant arvegang ligesom en anamnese hos familiemedlemmer med mangelfuld effekt af parathyreoidektomi taler for en FHH diagnose.
Udredning for arvelige endokrine neoplasier (mutationer i MEN-1 genet, RET proto-oncogenet og/eller CDC73 [HRPT2] genet) foretages i udvalgte tilfælde (link til MEN NBV):
- Hos patienter som tillige har fået konstateret medullært thyreoideakarcinom, hypofysetumor (prolactinom), neuroendokrin tumor eller fæokromocytom.
- Ved familiær ophobning af PHPT.
- Ved tilstedeværelse af multiple ossificerende kæbefibromer, polycystiske nyrer og/eller renale hamartomer (hyperparathyreoidisme-jaw tumor syndromet, CDC73 genet).
- Hos alle yngre patienter < 40 år.
- Hos tidligere opererede patienter med recidiv af PHPT trods tilsyneladende vellykket parathyreoidektomi.
Hvis der påvises mutationer, anbefales at der foretages familieopsporing.
Osteoporoseudredning:
- DXA-scanning: Der anbefales skanning af columna lumbalis og hofteregionen hos alle patienter med PHPT. Ved tvivl om operationsindikation, anbefales tillige skanning af distale 1/3 af underarmen (radius).
- Røntgen af columna thoracolumbalis: Ved klinisk mistanke om vertebral fraktur i columna og hos alle ældre over 60 år.
Nyresygdom:
- CT-tomscanning af nyrer og urinveje foretages mhp.: Diagnostik af evt. afløbshindring (nyresten) samt kalcifikationer..
- Ved oplagt operationsindikation, ingen symptomer fra nyre-/urinveje samt normal nyrefunktion kan CT-tomskanning udelades.
- Hvis CT-scanning ikke er mulig, kan der i stedet foretages ultralydsscanning af urinvejene (f.eks. hos gravide).
- Hvis der påvises nyresten eller hypercalciuri (se definitionen for hypercalciuri under afsnittet; indikation for PTX), kan det overvejes at udføre supplerende metabolisk udredning, herunder evt. døgnurinopsamling med bestemmelse af urinvolumen samt døgnudskillelsen (mængde) af calcium, citrat, oxalat og cystein samt bestemmelse af urin-pH (morgen faste urin). Om muligt opsamles sten som sendes til stenanalyse.
Hjerte-kar og lungesygdom:
- EKG: Arrhytmi, iskæmi, tidligere myokardieinfarkt, tegn på hypertrofi. Evt. suppleres med røntgen af thorax og/eller ekkokardiografi.
Røntgenundersøgelse af mulig anden skeletaffektion:
- Ved klinisk mistanke om osteoclastomer (Brown tumors) udføres billeddiagnostik af afficerede knogler.
Visitation
De fleste patienter har en stabil ækvilibriumshypercalcæmi og kan udredes ambulant. Ved svære tilfælde anbefales dog et akut eller accelereret forløb.
Akut indlæggelse med subakut operation anbefales ved tegn på hypercalcæmisk krise defineret som:
- Plasma Ca2+> 2,00 mmol/l (Albumin korrigeret calcium > 4.00 mmol/l), eller
- Plasma Ca2+> 1,80 mmol/l (Albumin korrigeret calcium > 3.70 mmol/l) og samtidig nyopstået eller forværring af kendt nyreinsufficiens og/eller akutte symptomer med påvirket almentilstand.
Et accelereret udredningsforløb anbefales ved tegn på betydelig sygdom, herunder
- P-Ca2+ > 1,60 mmol/l (albumin korrigeret/total calcium >3,20 mmol/l) med samtidig eGFR < 60 ml/min og/eller hypercalcæmiske symptomer
- Graviditet
Behandling af PHPT
- Parathyreoidektomi (PTX) med elimination af den/de glandler som forårsager hyperparathyreoid hypercalcæmi er eneste kurative behandling og bør overvejes hos alle patienter med PHPT (god evidens).
- Observation kan overvejes hos patienter med asymptomatisk PHPT og hos patienter hvor kurativ PTX ikke kan gennemføres (se nedenfor).
Indikation for parathyreoidektomi (PTX)
Der er i særdeleshed indikation for PTX ved (moderat evidens):
Plasma Ca2+ ≥ 1,45 mmol/l (albumin korrigeret/total calcium ≥ 2,80 mmol/l)
Mild hypercalcæmi (Ca2+ < 1,45 mmol/l) – (albumin korrigeret/total calcium < 2,80 mmol/l) og:
- Alder < 50 år
- Kreatinin clearance (eGFR) < 60 ml/min
- BMD T-score ≤ – 2,5 i ryg, hofte eller distale 1/3 af underarm (radius)
- Anamnese med lavenergifraktur (inkl. vertebral fraktur i columna)
- Påvist eller anamnestisk nyresten eller nefrokalcinose
- Symptomer som sandsynligvis kan tilskrives hypercalcæmi
- Anden sygdom, som muligvis kan tilskrives (eller kan forværres af) hyperparathyreoid hypercalcæmi.
- Endvidere bør man overveje ved høj urin calciumudskillelse (> 6.25 mmol/d hos kvinder og > 7.5 mmol/d for mænd) at tilbyde PTX da hypercalciuri er associeret med nyresten/nefrokalcinose.[6, 7]
Operation er altid en mulighed ved verificeret PHPT herunder hvis pt. har symptomer som tænkes at kunne skyldes hypercalcæmi eller blive forværret og der i øvrigt ikke er nogle medicinske kontraindikationer for kirurgi.
Kirurgisk indgreb
Ved indikation for PTX foretages lokalisationsdiagnostik (i henhold til lokale forhold) i form af:
- Parathyreoideaskintigrafi (om muligt med tillæg af SPECT/lavdosis CT-scanning).
- Ultralydsscanning af hals.
- 11-C-Methionin/18-F-Cholin PET/CT.
Patienterne opereres på afdelinger, der iht Specialeplanen må udføres parathyroideakirurgi.
Operationsteknik:
Hvis parathyreoideascintigrafi/ UL-hals har vist entydig lokalisationsdiagnostik, vil indgrebet ofte blive udført fokuseret med fjernelse af den formodede hyperaktive kirtel. Ved diskordans eller manglende visualisering vil indgrebet ofte blive tilrettelagt som bilateral halseksploration med peroperativ visualisering af alle 4 kirtler, hvorefter der primært foretages resektion af den/de kirtel(er), som vurderes til at være patologisk(e). Evt. foretages peroperativ PTH-måling og evt. frysemikroskopi.
Komplikationer til PTX:
- Postoperativ hypocalcæmi som følge af enten sekundær hyperparathyreoidisme (hungry bone, sjældent symptomgivende) eller hypoparathyreoidisme pga. beskadigelse af alle gll. parathyreoidea (ofte symptomgivende, hos < 1%).
- Recurrensparese (<1%).
- Blødning eller infektion (sjældent)
- Risiko for komplikationer er øget ved bilateral halseksploration eller ved re-operation.[8, 9]
Re-operation:
- Hos patienter, som får foretaget PTX på et højtspecialiseret center, kan det forventes at 5-10% af patienterne vil have behov for re-operation.
- Re-operation er et væsentlig sværere indgreb og komplikationsraten af recurrensparese, persisterende hyperparathyroidisme og hypoparathyroid hypocalcæmi er betydelig højere end ved primær operation.
- Grundet den højere komplikationsrate bør indikation for re-operation være betydelig.
- Ved persisterende PHPT umiddelbart efter primær operation kan re-operation foretages i dagene efter det primære indgreb. Ellers foretrækkes det ofte at vente 3-4 måneder.
- Ved recidiv efter primær vellykket operation bør der suppleres med genetisk udredning (se afsnit Genetisk udredning).
- Ved behov for re-operation skal der laves supplerende lokalisationsdiagnostik f.eks. 18-F-Cholin PET/CT eller parathyroideaskintigrafi.
Præ-operativ medicinsk håndtering af patienter med PHPT
I perioden fra sygdommen er diagnosticeret og frem til at patienten opereres.
Revurdering af farmakologisk behandling:
- Seponering af behandling med thiaziddiuretika[10]
- Om muligt seponeres eller justeres lithiumbehandling (samråd med psykiater)[11]
- Allerede iværksat osteoporosebehandling med antiresorptive lægemidler fortsættes, men bør ikke iværksættes forud for PTX
- Cinacalcet kan overvejes i ventetid på operation hos udvalgte patienter med høj calcium og udtalte symptomer.
Dagligt calciumindtag (moderat evidens):
- Der anbefales et dagligt calciumindtag svarende til de almindelige nationale rekommandationer fra kost eller kosttilskud. Dog bør et højt calciumindtag undgås ved svær hypercalcæmi. Årsagen til at man ikke generelt fraråder calcium-indtag er, at et lavt indtag af calcium antages at øge PTH-sekretionen.[12, 13]
- Ved en plasmakoncentration af 1,25(OH)2D over øvre referenceinterval reduceres indtaget af calcium til 4-600 mg/dag
D-vitamintilskud (moderat evidens):
- D-vitamininsufficiens bør undgås hos patienter med PHPT, hvorfor et dagligt tilskud på 20-40 μg D-vitamin tilrådes ved P-25OHD 50-80 nmol/l, mens dosis kan øges til 70 mikrogram dagligt hos patienter med P-25OHD < 50 nmol/L.[13, 14]
Undgå dehydratio:
- Tilstræbe sufficient væskeindtag – ved moderat til svær hypercalcæmi typisk 2-3 liter/dag.
Post-operativ medicinsk håndtering af patienter med PHPT
Umiddelbart postoperativt:
- Dagligt tilskud med calcium (800-1000 mg/dag) i kombination med D-vitamin (20-40 mg/dag)
- Ved nytilkommet lavenergifraktur i columna eller proximale femur iværksættes antiosteoporotisk behandling 3. måneder postoperativt. (Sparsom evidens)
- supplerende genetisk udredning (se afsnit om genetisk udredning)
- Vanligvis kontrolleres biokemi efter 2-3 måneder.
1 år postoperativt:
- Biokemisk kontrol: Plasma calcium, kreatinin, PTH og 25OHD.
- DXA-scanning: Kan undlades hos patienter med en præoperativ T-score >-1.
- Ved T-score ≤ – 2.5 i columna og/eller femur opstartes anti-osteoporotisk behandling jf. vanlig guidelines.
- Tilskud med calcium og D-vitamin: Ved sekundær hyperparathyreoidisme og ved indikation for osteoporosebehandling fortsættes tilskudsbehandling. Hos patienter med normoparathyreoidisme vurderes behov for fortsat tilskud iht. gældende guidelines.
- justering af anden medicinsk behandling: I nogle kohortestudier er der efter PTX fundet remission af en række sygdomme som forekommer med øget hyppighed ved PHPT, hvorfor det anbefales at revurdere om der er indikation for (uændret) medicinsk behandling (fx antihypertensiv og lipidsænkende behandling).
- Langtidsopfølgning er umiddelbart ikke påkrævet da recidivrisiko estimeret til ≤ 1-2%. [15] (moderat evidens)
Medicinsk observation uden parathyreoidektomi
Hos de fleste er PHPT en sygdom, som progredierer langsomt. Kohortestudier af patienter med mild PHPT har således vist stabile forhold i op til 8-15 år efter at sygdommen er diagnosticeret.[16-18] Observation kan således være et alternativ til kirurgisk PTX ved (moderat evidens):
- Hos patienter med en mild grad af PHPT uden symptomer eller fund som anført i tabellen.
- Hos patienter som ikke ønsker operation.
- Hos tidligere opererede patienter, hvor re-operation anses for uhensigtsmæssig.
- Hos patienter hvor operation i generel anæstesi anses for risikofyldt og hvor PTX ikke kan gennemføres i lokal anæstesi.
For patienter, som observeres uden PTX, anbefales:
Generelle forholdsregler ved medicinjustering, indtag af calcium og D-vitamin og livsstil som anført i afsnit om præoperativ medicinsk håndtering.
Antiresorptiv behandling anbefales ved:[1]
- BMD T-score ≤ -2,5 i columna lumbalis, hofte eller distale 1/3 af underarm (radius).
- Prævalente lavenergifrakturer i columna eller proximale femur.
- Nyere lavenergifraktur i underarm.
Calcimimetika: Cinacalcet fører til en normalisering af plasma calcium hos 70-80 % og et fald i PTH hos 10-20%. BMD bedres ikke.[19, 20] Effekten på hypercalcæmiske symptomer eller på hårde endepunkter som frakturer, nyresten eller kardiovaskulære komplikationer er ikke belyst i RCT. Gastrointestinale bivirkninger føre ofte til at behandlingen må seponeres. I udvalgte tilfælde kan behandling evt. forsøges hos symptomatiske patienter hvis:
- Sygdommen kan ikke kontrolleres ved kirurgisk behandling
- Kirurgi er kontraindiceret
- parathyroidea med hypercalcæmiske symptomer som ikke kan kontrolleres kirurgisk.
Opfølgning hos patienter, som observeres medicinsk:
Biokemisk kontrol: Én gang om året kontrolleres plasma calcium, kreatinin, PTH, 25OHD.
Ved cinacalcet behandling anbefales initialt kontrol hver 2-4 uge mhp. dosistitrering og monitorering af evt. bivirkninger. Dernæst hver 3-6. måned.
DXA-scanning: Initialt 1 år efter at diagnosen er stillet – dernæst hvert 2-3 år. BMD bestemmes i columna lumbalis, hofteregionen og distale 1/3 af underarm (radius).
Der anbefales henvisning til PTX hos patienter der følges medicinsk hvis en af følgende kriterier er opfyldt medmindre PTX anses af være uhensigtsmæssigt uanset udfaldet.[1]
- Plasma Ca2+ > 1,45 mmol/l ved gentagne målinger (albumin korrigeret/total calcium > 2,80 mmol/l)
- Ved lavenergi fraktur
- Ved nyresten/nefrokalcinose (evt. billeddiagnostik efter konkret vurdering)
- BMD T-score ≤ -2.5 i ryg, hofte eller distale 1/3 af underarm (radius)
- Ved faldende eGFR < 60 ml/min eller årlig mindskning af eGFR > 3 ml/min over en årrække
Særlige patientgrupper
Patienter med høj alder: Ældre patienter med PHPT bør i lighed med yngre vurderes mhp. operation da PTX hos ældre kan resultere i en betydelig symptomlindring hvad angår klager som træthed, nykturi, smerter fra bevægeapparatet, obstipation og depression. Succesraten er sammenlignelig med chancen for en vellykket operation hos yngre. Risikoen for respiratoriske komplikationer ved operaration i generel anæstesi angives at være øget hos ældre. Om muligt kan operation i lokalanæstesi forsøges.
Gravide: PHPT øger risiko for abort, intrauterin væksthæmning, føtale misdannelser og postnatal hypocalcæmi, særligt hvis plasma calciumkoncentration er øget med mere end 10% i forhold til øvre referenceinterval. Hos gravide kan man derfor overveje intervention allerede ved albumin korrigeret/total calcium 2,75 mmol/l.[4]
- Hos gravide med PHPT anbefales genetisk udredning og PTX tidligt i 2. trimester.
- Der anbefales præoperativ lokalisationsdiagnostik med ultralyd.
- Calcium/kreatinin clearance ratio (CCCR) kan ikke bruges. Fremskyndet forsøg på udelukkelse af FHH med genanalyse anbefales.
- Umiddelbart postoperativt gives peroralt tilskud med calcium i en dosis på 800-1200 mg/dag for at undgå postoperativ hypocalcæmi.
- Hos gravide med svær symptomgivende hypercalcæmi, der ikke responderer sufficient på rehydrering, kan plasma calcium evt. mindskes med i.v.-infusion af calcitonin (krydser ikke placenta) og/eller peroralt fosfat tilskud i en dosis på 1.5-2.5 g/dag (mindsker den intestinal calciumabsorption).
- Børn født af kvinder med ubehandlet PHPT observeres tæt i dagene efter fødslen pga. øget risiko for funktionel hypoparathyroid hypocalcæmi.
Hyperparathyreoidisme-jaw tumor syndrom (CDC73 mutation): Årlig biokemisk status (Ca2+, PTH og eGFR), røntgen undersøgelse af over- og underkæbe (hvert 5. år) samt ultralydsscanning af nyrer (3-5 års interval). Kvinder henvises til gynækologisk opfølgning mhp. kontrol ultralydsscanning af uterus.
Børn og unge: (Incidens: 2-5 per 100.000). PTX kan foretages i alle aldre og med samme succesrate som hos voksne. Genetisk udredning er ofte indiceret.
Svær adipositas: Ved svær adipositas er der rapporteret en længere gennemsnitlig operationsvarighed, men succesraten og forekomsten af postoperative komplikationer er den samme som hos patienter uden adipositas.
Lithiumbehandling: Hos ca. 10-15 % af lithiumbehandlede patienter ses en mild hypercalcæmi (plasma Ca2+ < 1,45 mmol/l), der svinder ved seponering. Det anbefales, at evt. seponering/substitution af lithiumbehandling foretages i tæt samarbejde med den læge, som forestår patientens lithiumbehandling (psykiater). Hvis det ikke er forsvarligt at seponere behandlingen, eller hvis hypercalcæmien persisterer efter ophør med lithiumbehandling, overvejes operation. Lithiuminduceret hyperparathyreoidisme fører ofte til hyperplasi af flere glandler, hvorfor bilateral halseksploration med subtotal PTX ofte foretrækkes.
Tertiær hyperparathyreoidisme: Diagnosen kan kun stilles ved erkendt længerevarende sekundær hyperparathyreoidisme. Forekommer ved:
- Langvarig nyreinsufficiens, evt. med dialysebehandling og nyretransplantation.
- Hypofosfatæmisk vitamin D resistent rachitis, som er behandlet med fosfattilskud, trods forebyggende behandling med 1-alphahydroxyleret D vitamin og ck
- Langvarig svær D-vitaminmangel.
Normocalcæmisk primær hyperparathyroidisme (NPHPT). En udelukkelsesdiagnose der til tider beskrives i litteraturen,[1] men som ofte er svær at adskille fra sekundær hyperparathyroidisme. Som udgangspunkt anbefales ikke operativ behandling.
Det kan overvejes at udrede patienter med normal calcium og forhøjet PTH mhp. identifikation og korrektion af eventuelle reversible årsager til sekundær hyperparathyreoidisme. I givet fald kan med fordel udredes idet det dog bemærkes at emnet sekundær hyperparathyreoidisme falder uden for denne vejlednings afgrænsning.[4]
Familiære former: se NBV vedr. multipel endokrin neoplasi.
Referencer
1. Bilezikian, J.P., et al., Evaluation and management of primary hyperparathyroidism: summary statement and guidelines from the Fifth International Workshop. Journal of Bone and Mineral Research, 2022.
2. Abood, A. and P. Vestergaard, Increasing incidence of primary hyperparathyroidism in Denmark. Dan med J, 2013. 60(2): p. A4567.
3. Fraser, W.D., Hyperparathyroidism. The Lancet, 2009. 374(9684): p. 145-158.
4. Bollerslev, J., et al., European expert consensus on practical management of specific aspects of parathyroid disorders in adults and in pregnancy: recommendations of the ESE Educational Program of Parathyroid Disorders (PARAT 2021). European journal of endocrinology, 2022. 186(2): p. R33-R63.
5. Christensen, S.E., et al., Discriminative power of three indices of renal calcium excretion for the distinction between familial hypocalciuric hypercalcaemia and primary hyperparathyroidism: a follow‐up study on methods.Clinical endocrinology, 2008. 69(5): p. 713-720.
6. Castellano, E., et al., Nephrolithiasis in primary hyperparathyroidism: a comparison between silent and symptomatic patients. Endocrine Practice, 2017. 23(2): p. 157-162.
7. Ejlsmark-Svensson, H., et al., Predictors of renal function and calcifications in primary hyperparathyroidism: a nested case-control study. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2018. 103(9): p. 3574-3583.
8. Allendorf, J., et al., 1112 consecutive bilateral neck explorations for primary hyperparathyroidism. World journal of surgery, 2007. 31(11): p. 2075-2080.
9. Udelsman, R., Z. Lin, and P. Donovan, The superiority of minimally invasive parathyroidectomy based on 1650 consecutive patients with primary hyperparathyroidism. Annals of surgery, 2011. 253(3): p. 585-591.
10. Griebeler, M.L., et al., Thiazide-associated hypercalcemia: incidence and association with primary hyperparathyroidism over two decades. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2016. 101(3): p. 1166-1173.
11. Szalat, A., H. Mazeh, and H.R. Freund, Lithium-associated hyperparathyroidism: report of four cases and review of the literature. European journal of endocrinology, 2009. 160(2): p. 317-323.
12. Bilezikian, J.P., Primary hyperparathyroidism. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2018. 103(11): p. 3993-4004.
13. Marcocci, C., et al., Medical management of primary hyperparathyroidism: proceedings of the fourth International Workshop on the Management of Asymptomatic Primary Hyperparathyroidism. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2014. 99(10): p. 3607-3618.
14. Rolighed, L., et al., Vitamin D treatment in primary hyperparathyroidism: a randomized placebo controlled trial. J Clin Endocrinol Metab, 2014. 99(3): p. 1072-80.
15. Zaman, M., et al., Long-term recurrence rates after surgery in primary hyperparathyroidism. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2023. 108(11): p. 3022-3030.
16. Palmér, M., et al., Survival and renal function in untreated hypercalcaemia: population-based cohort study with 14 years of follow-up. The Lancet, 1987. 329(8524): p. 59-62.
17. Rubin, M.R., et al., The natural history of primary hyperparathyroidism with or without parathyroid surgery after 15 years. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2008. 93(9): p. 3462-3470.
18. Silverberg, S.J., et al., A 10-year prospective study of primary hyperparathyroidism with or without parathyroid surgery. New England Journal of Medicine, 1999. 341(17): p. 1249-1255.
19. Peacock, M., et al., Cinacalcet hydrochloride maintains long-term normocalcemia in patients with primary hyperparathyroidism. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2005. 90(1): p. 135-141.
20. Peacock, M., et al., Cinacalcet treatment of primary hyperparathyroidism: biochemical and bone densitometric outcomes in a five-year study. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2009. 94(12): p. 4860-4867.
Tovholder
Øvrige forfattere
Peter Vestergaard
Lars Rejnmark
Torben Harsløf
Anne Louise Vandsø Svenningsen
Lars Rolighed
Charlotte Ejersted
Charlotte Landbo Tofteng
Pernille Back-Mortensen
Revideret: Oktober 2025
Næste revision: Oktober 2028
Interessekonflikter