Tovholder: 
Kirstine Stochholm 

Udarbejdelse: Oktober 2014
Næste revision: Oktober 2017

Arbejdsgruppe
Kirstine Stochholm
Claus H. Gravholt
Lene Ring Madsen
Simone Sneppen
Mathilde Svendstrup
Ebbe Winther Jensen
Torben Nielsen
Niels Jørgensen
Jørgen Rungby
Jesper Karmisholt

Testosteronmangel

Hvad omfatter denne NBV

Udredning og behandling af testosteronmangel hos mænd >18 år. Testosteronmangel kaldes ofte ”mandlig hypogonadisme”, hvilket dog også inkluderer tilstande med isoleret nedsat spermatogenese. Denne NBV omhandler ikke dette aspekt og termen testosteronmangel vil primært blive brugt i det følgende. 

tiltoppen  


Hvad omfatter denne NBV ikke

  • Udredning og behandling af hypofysesygdomme, hvor testosteronmangel kan være et element.
  • Udredning og behandling af pubertas tarda.
  • Udredning og behandling af androgen receptor resistens.
  • Udredning og behandling af nedsat eller ophævet spermatogenese.

tiltoppen  


ICD-10 Koder

  • DE 29.1 Testikulær dysfunktion
  • DE 89.5 Testikulær dysfunktion efter behandling af testikler
  • DE 23.0A Isoleret nedsat funktion af gonadotropin 

tiltoppen  


Definition

Mandlig testosteronmangel defineres som en tilstand med symptomer eller fund på testosteronmangel (tabel 1) og samtidigt lavt s-testosteron.Ingen symptomer eller fund er specifikke for testosteronmangel. Diagnosen beror således på en samlet vurdering

tiltoppen  


Tabel 1 Symptomer og fund på testosteronmangel

  • Nedsat seksuel lyst (libido) og aktivitet
  • Reduceret antal spontane morgen erektioner
  • Erektil dysfunktion
  • Gynækomasti
  • Tab af kropshår, reduceret behov for barbering
  • Små testikler eller skrumpning af testikler
  • Infertilitet, dårlig sædkvalitet
  • Osteoporose/osteopeni
  • Hedestigninger, svedeture
  • Nedsat energi, motivation, initiativ og selvtillid
  • Tristhed, depressive tanker
  • Nedsat koncentrationsevne og hukommelse 
  • Søvnforstyrrelser, øget søvnbehov
  • Let anæmi uden anden påviselig årsag
  • Nedsat muskelmasse og styrke
  • Central adipositas og høj BMI
  • Nedsat fysisk kapacitet 
  • Inkomplet eller forsinket pubertetsudvikling (i øvrigt ikke behandlet i denne NBV)

tiltoppen  


Primær eller sekundær testosteronmangel

Primær testosteronmangel forårsages af insufficiens af testiklernes testosteronproducerende celler (Leydig celler) og er ledsaget af øget niveau af luteiniserende hormon (LH) resulterende i hypergonadotrop hypogonadisme. Sekundær testosteronmangel skyldes nedsat hypothalamisk og/eller hypofysær funktion og testosteronmanglen ledsages af lavt eller lavt normalt serumniveau af LH i forhold til testosteronniveauet (hypogonadotrop hypogonadisme). I sjældne tilfælde er testosteronmangel en kombination af primær og sekundær insufficiens.

tiltoppen  


Serum testosteron og SHBG (Angående analyser og tolkning af disse)

Størstedelen (50-70 %) af testosteron i serum er bundet til SHBG (sex hormone binding globulin) og 30-50 % til albumin. Kun cirka 2 % af den cirkulerende mængde af testosteron er frit, og det antages, at det er denne frie del, der er den biologisk mest aktive (1). Et generelt referenceinterval for s-testosteron angives ikke, da dette er afhængigt af analysemetoden. Ydermere kan diagnosen testosteronmangel ikke stilles ud fra s-testosteron alene.

S-testosteron måles ved masse-spektrometri eller immunoassays og koncentrationen anføres i henholdsvis nmol/L eller ng/dL. Omregningsfaktor fra nmol/L til ng/dL er 28.8. Masse-spektrometri foretrækkes af arbejdsgruppen som metode til bestemmelse af testosteronniveau og anvendes i førende laboratorier og er anbefalet i de seneste guidelines fra Endocrine Society (2). Mange studier har vist, at immunoassays er problematiske til analyse af testosteron i det lave område, som det ses ved hypogonadale mænd og kvinder (3-5).

Isoleret set stiger SHBG med alderen samtidig med at niveauet af total-testosteron aftager, hvorved den frie testosteronmængde aftager. Dette kan i sig selv ikke betragtes som testosteronmangel. Reduktionen i total-testosteron synes afhængigt af, om det vurderes ud fra tværsnitsstudier (1% pr år) eller longitudinelle studier (2-3% pr. år) (6). En generel reduktion i danske mænds total-testosteron over de senere generationer kan være en mulig forklaring på denne uoverensstemmelse mellem tværsnits- og longitudinelle undersøgelser.

Mange ældre er adipøse og det aftagende niveau af total-testosteron, der ses ved adipositas, synes mest at være en tilpasning til et aftagende niveau af SHBG (pga. adipositas) for at holde den frie mængde af testosteron uændret. Ydermere giver den relativt øgede østradiol (pga. adipositas) et feed-back signal, der reducerer LH yderligere end hvad testosteronniveauet berettiger til. Den rationelle behandling er vægttab og ikke testosteronsubstitution.

tiltoppen  


Forekomst

Forekomsten af testosteronmangel blandt danske mænd er ukendt og kan opstå i alle aldre. Ud fra receptdatabaser antages at 2.000-3.000 mænd i Danmark i 2013 var i behandling med testosteron (kilde: Statens Serum Institut). Forekomsten af sekundær testosteronmangel kendes ikke, men klassificeres som ”sjælden” – det vil sige færre end 50 per 100,000 mænd.

Testosteronmangel findes hos langt de fleste af mænd med Klinefelter syndrom, 46,XX males og mænd med Prader-Willi syndrom og ofte allerede til stede fra pubertetsårene.

European Male Aging Study (EMAS) har vist, at prævalensen af LOH øges med stigende alder: 40-49 årige 0,1%; 50-59 årige 0,6%; 60-69 årige 3.2% og 70-79 årige 5,1% (7). LOH blev defineret ved kombination af lavt testosteron samt symptomer på testosteronmangel. Hvis man blot havde defineret testosteronmangel ud fra en serumværdi under referenceintervallet ville ca. 17 % have testosteronmangel. Undersøgelsen understreger det væsentlige i at symptomer på testosteronmangel medinddrages i diagnosticeringen. Mænd får ikke generel testosteronmangel med stigende alder, og det aftagende total-testosteron med stigende alder er ikke et udtryk for en ”andropause” eller ”Late Onset Hypogonadism” (LOH). LOH er en tilstand med primær testosteronmangel, der opstår hos mænd, der tidligere formodes at have haft normal testosteronproduktion. 

tiltoppen  


Ætiologi - Tabel 2 Testosteronmangel - ætiologi

Primær testosteronmangel= hypergonadotrop hypogonadisme

Genetiske

Testikulær dysgenese, Klinefelter syndrom (47,XXY), 46,XX-males, LH-resistens, Y kromosom deletioner (infertilitet, oftest med bevaret testosteronproduktion), andre kønskromosomabnormiteter, varikocele

Erhvervede

Orkitis, orkiektomi, testistorsion, traume, bivirkning til kemoterapi, strålebehandling, medicin (glukokortikoider, ketoconazol, alkylerende droger), autoimmune sygdomme, kroniske systemiske sygdomme (cirrose, AIDS, kronisk nyresvigt), idiopatiske

Ukendt

Testikulær dysgenese, kryptorkisme 

Sekundær testosteronmangel=hypogonadatrop hypogonadisme

Genetiske

Kallmanns syndrom, DAX-1 mutation, leptin eller leptin receptor mutation, Prader Willi, idiopatisk hypogonadotrop hypogonadisme

Erhvervede

  1. Suppression of gonadotropiner: Hyperprolaktinæmi, behandling med eller overproduktion af glukokortikoider, kritisk sygdom, kronisk systemisk sygdom, diabetes mellitus, anorexia nervosa, overdreven motion, brug/misbrug af opiater/steroid hormoner /GnRH analoger
  2. Destruktion af gonadotropin-producerende celler: Tumorer (benigne og maligne), cyster, infiltrative sygdomme, infektioner, pituitær apopleksi, traume, kirurgi/strålebehandling i sella

Kombineret primær og sekundær testosteronmangel

Genetiske

Hæmokromatose, thalassemia, seglcelle anæmi

Erhvervede

Kemoterapi, strålebehandling, medicin, alkoholisme

tiltoppen  


Symptomer og kliniske fund

Generelt gælder, at symptomer (tabel 1) og anamnese/objektive fund (tabel 3) ved testosteronmangel har stor sensitivitet, men lav specificitet (8-10). Forekomsten af de enkelte symptomer afhænger af graden af testosteronmangel (7;11).

Særligt hos ældre mænd er symptomerne uspecifikke og billedet sløres af naturlige aldersforandringer og komorbiditet. Diagnostiske spørgeskemaer er udviklet, men pga. dårlig korrelation til testosteron anbefales disse ikke. Tabel 3 sammenfatter, hvilke informationer, der som minimum bør indgå i en primær journal, når der udredes for testosteronmangel.

Nye studier med blokade af den endogene LH og FSH produktion med GnRH analoger og efterfølgende indgift af forskellige doser testosteron viser, at symptomer på testosteronmangel optræder ved forskellige s-testosteron hos forskellige personer. Således er der en individuel dosis-respons sammenhæng for seksuelle og neurokognitive forhold, kropssammensætning, muskelstørrelse og -styrke, HDL-cholesterol og andre parametre (12-14).

tiltoppen  


Tabel 3 Anamnese og objektive fund ved testosteronmangel

Dispositioner Endokrinologiske sygdomme i familien
Tidligere Tabel 2
Aktuelt Tabel 1 
Objektivt  
Alment Virilisering (kønsbehåring, skægvækst, kropsbehåring), kropsproportioner (maskuline, feminime, eunukoide), og muskelfylde, acne, stemmeleje, lugtesans, højde, vægt, BMI, blodtryk
Øjne Synsfelt
Thorax/abdomen Gynækomasti, galaktorré, central adipositas, striae
Genitalia externa Kongenitte misdannelser, testis-størrelse (orkidometer), tumores

tiltoppen  


Udredning af testosteronmangel

tiltoppen  


Generelt

Udredning og initial behandling af patienter for mulig testosteronmangel er komplekst og bør foretages af endokrinologer (eller andre speciallæger) med andrologisk specialviden. Udredningen bør forbeholdes patienter med symptomer eller fund tydende på testosteronmangel (tabel 1) og ikke foretages under akut sygdom. Trods pågående behandling med f.eks spironolakton eller opiater bør udredning ske med henblik på at udelukke evt. anden årsag. Algoritme for udredning for testosteronmangel, se figur 1.

tiltoppen  


Figur 1

hypogonadisme_fig1

tiltoppen  


Kommentar til screening (figur 1)

Ud fra total-testosteron og SHBG niveau bør det frie testosteronniveau beregnes (http://www.issam.ch/freetesto.htm) evt. med inddragelse af albumin. LH værdien bruges til at afgøre om det drejer sig om primær eller sekundær testosteronmangel. Hvis disse resultater alle er normale, kan man praktisk taget udelukke testosteronmangel. Oftest har mænd med testosteronmangel også lavt-normalt eller let nedsat hæmoglobin/hæmatokritniveau. Diagnosen testosteronmangel kræver dog en detaljeret forståelse af den hypothalamiske-pituitære-testikulære endokrine akses funktion og testosterons binding til SHBG.

I tilfælde, hvor patienten frembyder klassiske symptomer på testosteronmangel samtidig med at de endokrine målinger (total testosteron, frit testosteron og LH) er i et ”gråzoneområde”, kan behandlingsforsøg med transdermal applikation i f.eks. 3-6 måneder iværksættes. Behandlingen seponeres, hvis symptomer på testosteronmangel ikke forsvinder trods en sufficient dosis. Normalområde testikelstørrelse: 15-25 ml.

tiltoppen  


Kommentar til udvidet udredning og stimulationstests (figur 1)

I tvivlstilfælde kan man medinddrage vurdering af sædkvalitet og/eller måling af serumniveau af Inhibin B (normal Inhibin B tyder på aktuel spermatogenese), idet normale forhold taler imod testosteronmangel. Lav testosteronproduktion resulterer i lavt niveau af testosteron intra-testikulært og sekundær hæmning af spermatogenesen og reduktion af testis størrelse.

Human chorion gonadotropin (hCG)-stimulationstest kan foretages for at vurdere Leydig cellernes kapacitet.

Gonadotropin releasing hormone (GnRH)-test kan anvendes for at vurdere hypofysens kapacitet til at respondere på stimulation med det hypothalamiske hormon GnRH.

Klomifentest kan bruges til vurdere om den komplette hypothalamisk-pituitære-testikulære (HPT) endokrine akse er fungerende. Oftest bruges testen til at bekræfte at en sekundær testosteronmangel er hypothalamisk betinget, når der findes normalt respons ved GnRH-testen eller til at udelukke patologisk funktion af HPT-aksen.

Princippet ved alle tre tests er, at et maksimalt opnåeligt hormonniveau sammenlignes med et basalt ustimuleret. Testenes anvendelighed er begrænset af at de normale referenceniveauer er dårligt definerede. De er dog nyttige i de tilfælde, hvor der findes oplagt manglende respons eller oplagt normale. Testene kan således ofte hjælpe til at afklare om et lavt testosteronniveau hos en adipøs er udtryk for sekundær testosteronmangel eller blot er en adaptation som følge af overvægten.

I en meta-analyse af 51 placebo-kontrollerede substitutionsstudier, hvor man primært fokuserede på bivirkninger, var studierne generelt af kort varighed (de fleste under 12 måneder, og blot 5 af mere end 12 måneder) (16). Man fandt ingen forskel i dødelighed, ny kardiovaskulær sygdom eller ny prostata sygdom, specielt ingen øget forekomst af prostata cancer. Hæmatokrit steg signifikant i de substituerede grupper (16). Ved afprøvning af testosteron substitution til ældre skrøbelige mænd over 65 med nedsat s-testosteron mellem 3,5-12,1 nmol/l og behandling i 6 måneder så man flere kardiovaskulære begivenheder hos de behandlede (17). På denne baggrund må man mane til forsigtighed i brugen af testosteron substitution af mænd hvor man ikke kan stille en sikker diagnose, men blot finder lavt testosteron. 

tiltoppen  


Tabel 4 De hyppigste scenarier af serumniveauer af kønshormoner og sædkvalitet

 
  Total T Frit T SHBG LH Inhibin-B FSH Sædkvalitet
Primær testosteronmangel % (el.⇒)  % (el.⇒) + (el.⇒) + % (el.⇒) + (el.⇒) % (el.⇒)
Sekundær testosteronmangel % (el.⇒) % (el.⇒) + (el.⇒) % (el.⇒) % (el.⇒) % (el.⇒) % (el.⇒)
Adipositasinducerede hormonforskydninger % (el.⇒) % (el.⇒) % (el.⇒) ⇒ (el. %) +/% (el.%) +/% (el. %)
Dopinginducerede hormonforskydninger +/% +/% % % % (el.⇒) % (el.⇒) % (el.⇒)
%: Nedsat  
+: Forhøjet
⇒: Normalt
+/%: Forhøjet eller nedsat
Paranteser indikerer, hvad der ikke er det hyppigste fund, men dog muligt

tiltoppen  


Ved mistanke om doping

Ved doping med testosteron og anabole steroider vanskeliggøres udredning. Hvis patienten selv fortæller om misbrug, og måske også om en følelse af afhængighed af testosteron, kan en handlingsplan aftales med patienten. Det kan være vanskeligt at udelukke misbrug af anabole steroider, hvis patienten ikke ønsker at oplyse om indtagelse af disse stoffer. Typisk vil testosteronniveauerne enten være umåleligt lave eller stærkt forhøjet (afhængig af hvilket stof der anvendes), samtidig med at LH og specielt SHBG er lave og hæmatokrit/hæmoglobin er høje eller højt-normale (se tabel 4). Yderligere kan patientens fænotype som rask og muskuløs, trods lav testosteron, give mistanke om misbrug af anabole steroider. Som behandler skal man informere patienten om at man har en mistanke om misbrug af testosteron eller anabole steroider (15) og at man, under tavshedspligt, kan tilbyde hjælp til at stoppe misbruget. Ligeledes bør man understrege at eventuel behandling uden forudgående grundig undersøgelse ikke kommer på tale. En del bivirkninger er forbundet med misbrug af testosteron eller anabole steroider (tabel 5).

tiltoppen  


Tabel 5 Bivirkning til misbrug af anabole steroider, inklusiv supra-fysiologisk brug af testosteron

Organ system/effekt Sværhedsgrad *
Det kardiovaskulære system  
Dyslipidæmi, atherosklerose ++
Kardiomyopati ++
Kardielle overledningsabnormaliteter +
Koagulationsabnormaliteter +
Polycytæmi ++
Hypertension +
Neuroendokrine system   
Suppression af hypofyseaksen: testosteronmangel ved stop af anabole steroider ++
Gynækomasti +
Prostata hypertrofi +/%
Prostata cancer +/%
Viriliserende effekt +
Neuropsykiatriske symptomer  
Major mood disorders: mani, hypomani, depression ++
Aggression, vold +
AS afhængighed
Neuronal apoptose, kognitive deficit

++

+

Lever  
Inflammatoriske og kolestatiske effekter +
Peilosis hepatis (sjælden) +
Neoplasi (sjælden) +
Muskuloskeletale effekter  
Prematur epifyselukning (i puberteten, sjælden) +
Seneruptur +
Renale effekter  
Nyresvigt sekundært til rhabdomyolyse +
Fokal segmental glomerulo-sklerose +
Neoplasi (sjælden) +/%
Immunsystemet  
Immunosuppressive effekter +/%
Dermatologi  
Akne +
Striae +
*Sværhedsgrad: ++: velbeskrevet og formodentligt årsag til betydelig morbiditet; +: velbeskrevet, men enten mindre hyppig eller årsag til mindre betydende morbiditet; +/-: mulige risici, men hvor relationen til anabole steroider er mindre godt forstået.            

tiltoppen  


Behandling

Mænd med testosteronmangel som defineret i afsnittet ”Definition” bør alle tilbydes testosteronbehandling medmindre der foreligger kontraindikationer mod behandlingen. Selv ældre mænd med testosteronmangel, men uden udtalt ønske om seksualfunktion bør tilbydes behandling pga de gavnlige anabole effekter.

Behandlingsmål er normalisering af testosteron-niveau samt fravær/reduktion af symptomer på testosteronmangel. Fokus bør dog være på frit-testosteron. Hvis fokus er normalisering af total testosteron hos en adipøs patient med testosteronmangel, vil dette ofte lede til overbehandling.

tiltoppen  


Valg af medicinsk behandling af testosteronmangel

Testosteron kan administreres

  • transdermalt
  • Intramuskulært
  • oralt

Ved skønnet langvarig/svær testosteronmangel anbefales at starte med transdermal behandling i lav dosis, og herefter øge til vedligeholdsdosis, se http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/151000.

Herudover er transdermal og intramuskulær behandlinger ligeværdige. Oral behandling vælges kun undtagelsesvist pga. varierende absorption og metabolisering.

Testosteron doseres individuelt og efter en samlet vurdering af serum niveauer af testosteron, LH, SHBG og hæmatokrit/hæmoglobin.

tiltoppen  


Medicinsk kontrol under behandling

S-testosteron kan måles når som helst ved transdermal behandling (dog tidligst 1 uge efter dosis ændring), som dal-værdi ved im testosteron undecanoat og 3 – 5 timer efter po testosteron undecanoat.

Tegn på overdosering er forhøjet hæmatokrit, væskeretention, blodtryksstigning samt tilkommet aggressivitet, tilkommet svær acne eller forhøjet libido. De bivirkninger patienten oplever, kan ofte være reelle virkninger af behandlingen, såsom øget maskulin hårvækst, fedtet hud, vigende hårgrænse, skægvækst, og øget libido.

Se evt. www.pro.medicin.dk. Monitorering af patienter i testosteronbehandling skal ses i relation til de symptomer patienten havde, samt mulige bivirkninger.

  • Monitorerings program af patienter i substitutions behandling

Før behandlings start, se figur 1:

  • Efter 3-6 + 12 måneder samt årligt herefter:

Registrering af testosteronmangel symptomer

Registrering af symptomer/tegn på overdosering af testosteron (inkl. BT måling)

Paraklinik: Testosteron, LH, SHBG, hæmatokrit eller hæmoglobin.

ALAT og basisk fosfatase måles rutinemæssig kun ved 3-6 måneders kontrol.

PSA kontrolleres 3-6 måneder efter behandlingsstart hos >40 år, herefter afhængigt af risikofaktorer for c prostatae. Hos <40 år er der ikke grund til monitorering af PSA.

tiltoppen  


Tolkning af paraklinik under behandling

LH: Supprimeret niveau taler for at dosisreduktion er påkrævet, men skal ses i sammenhæng med øvrige parametre. Ved hypofysesygdomme kan LH ikke tillægges nogen nævneværdig betydning med hensyn til behov for dosis justering.

PSA (> 40 år): Ved stigning over 30 % mellem to målinger (18), eller hvis der måles en enkelt høj værdi (alder under 60 år, >3,0 µg/l; 60 – 70 år, >4,0 µg/l; over 70 år >5,0 µg/l), gentages PSA. Dersom stigning/høj værdi bekræftes, bør substitutionen pauseres og patienten henvises til urologisk vurdering. Behandling kan evt. genoptages, hvis c prostatae ikke diagnosticeres.

Hæmatokrit/hæmoglobin: Ofte gradvis og langsom stigning, som der bør reageres i god tid inden polycytæmi udvikles. Ved hæmatokrit over 50 %, reduceres behandlingen (eller dosisinterval ved im behandling øges). Ved svær påvirkning pauseres kortvarigt. Hæmatokrit kontrolleres efter 3-6 måneder. Behandling kan genoptages i reduceret dosis når hæmatokritten er vedvarende under 50 %.

DEXA efter 2 år

Foretages hvis baseline DEXA T score ≤-1,0:

  • Ved T score (i columna eller collum femoris) > -1.0: Ingen yderligere tiltag
  • Ved T score (i columna eller collum femoris) ≤ -1.0: Se NBV: Mandlig Osteoporose

Overvejelser vedrørende justering, pausering eller ophør af behandling

Overvej pausering af behandling ved

  • Hypogonadotrop hypogonadisme forudgået af pubertas tarda
  • Opiatudløst sekundær testosteronmangel, hvor opiatdoser reduceres væsentligt
  • Andre årsager til potentielt reversibelt nedsat testosteronniveau:
  • - Hypofysesygdomme der regredierer (f.eks. ved velbehandlet hyperprolaktinæmi)
  • - Manglende forbedring af testosteronmangel relaterede symptomer efter 1 års velreguleret behandling

Behandlingen er LIVSLANG ved primær testosteronmangel.

Frembrud af bivirkninger / afdækning af underliggende sygdom:

  • Alvorlige (svær hjerteinsufficiens, udtalt væskeretention, ukontrollerbar hypertension, forværring af iskæmisk hjertesygdom, c prostatae, c mammae): OPHØR BEHANDLING
  • Mindre alvorlige – nedjuster dosis og reevaluér efter 3 – 6 måneder

tiltoppen  


Forsigtighedsregler

Ved svær hjerte-, lever- eller nyreinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom, eller hypertension. Hos patienter med kredsløbsinsufficiens og hos ældre vil sædvanlig dosering ofte medføre for høje s- testosteron niveauer.

tiltoppen  


Kontraindikationer til testosteron behandling

  • Sekundær testosteronmangel, hvor de øvrige endokrine hypofysefunktioner ikke er normale eller substituerede.
  • Aktiv c prostatae
  • Testosteronbehandling kan næppe fremkalde c prostatae, men testosteron kan stimulere allerede tilstedeværende c prostatae-celler til forøget vækst, hvorfor demaskering af c prostatae ikke kan udelukkes. Behandling af patienter med behandlet c prostatae bør foregå i samarbejde med urolog.
  • Levertumorer
  • C mammae
  • Obs fertilitetsønske

tiltoppen  


Behandling og fertilitet

Generelt har mænd med testosteronmangel ophævet eller nedsat spermatogenese. I tilfælde af primær testisinsufficiens er reduceret Leydigcellekapacitet også ledsaget af reduceret spermatogenese. Både LH, som stimulerer Leydigcellerne, og FSH, som stimulerer spermatogenese, er forhøjede. Ved sekundær testisinsufficiens er både LH- og FSH sekretionen reduceret og stimulationen af testiklerne reduceret.

Testosteronbehandling medfører reduktion eller ophør af eventuel igangværende spermatogenese. Det øgede testosteronniveau, der opnås ved behandling medfører øget negativ feed-back effekt på hypothalamus- og hypofyseniveau og dermed reduceret GnRH-, FSH- og LH-sekretion. Dette giver en lavere stimulation af spermatogensen sammen med et reduceret intra-testikulært testosteronniveau. Testosteronbehandling bør udsættes indtil et eventuelt fertilitetsønske eller fertilitetsbehandling er overstået eller der er foretaget sæddeponering. Patienter med Klinefelter syndrom har stort set altid azoospermi, men det er muligt hos cirka 20-30% at isolere brugbare sædceller ved kirurgisk indgreb (Testicular sperm aspiration/TESA eller mikrokirurgisk operation/micro-TESE). En eventuel igangværende testosteronbehandling skal seponeres i god tid inden det kirurgiske indgreb. Succesraten ved de kirurgiske indgreb er formentlig højst hos Klinefelter patienter, der ikke tidligere har fået testosteronbehandling. Mænd med hypogonadotrop hypogonadisme har en god chance for at opnå en brugbar spermatogenese ved behandling med gonadotropiner. Sæddeponering forud for start af testosteronbehandling bør dog overvejes.

Hvis testosteronbehandling er startet skal denne seponeres før behandlingen med gonadotropiner initieres. Det er en udtalt specialistopgave at styre gonadotropinbehandling.

tiltoppen  


Tilskud til behandling

Der gives ikke generelt tilskud til testosteron behandling. Ved indikation for behandling fremsendes anmodning om individuelt tilskud til Sundhedsstyrelsen (www.fmk-online.dk). Symptomatologi, testosteron- og LH-niveauer skal anføres. Tilskudsbevilling gives til mænd med primær testosteronmangel (hypergonadotrop hypogonadisme).

Hvis indikationen for testosteronbehandling er hypofysesygdom, skal den behandlende og kontrollerende afdeling udlevere medicinen vederlagsfrit til patienten. Sker typisk via sygehusapotek.

tiltoppen  


Reference List

  1. Faix JD. Principles and pitfalls of free hormone measurements. Best Pract Res Clin Endocrinol Metab 2013; 27(5):631-645.
  2. Bhasin S, Cunningham GR, Hayes FJ et al. Testosterone therapy in men with androgen deficiency syndromes: an Endocrine Society clinical practice guideline. J Clin Endocrinol Metab 2010; 95(6):2536-2559.
  3. Rosner W, Auchus RJ, Azziz R, Sluss PM, Raff H. Position statement: Utility, limitations, and pitfalls in measuring testosterone: an Endocrine Society position statement. J Clin Endocrinol Metab 2007; 92(2):405-413.
  4. Rosner W, Vesper H. Toward excellence in testosterone testing: a consensus statement. J Clin Endocrinol Metab 2010; 95(10):4542-4548.
  5. Taieb J, Mathian B, Millot F et al. Testosterone measured by 10 immunoassays and by isotope-dilution gas chromatography-mass spectrometry in sera from 116 men, women, and children. Clin Chem 2003; 49(8):1381-1395.
  6. Andersson AM, Jensen TK, Juul A, Petersen JH, Jorgensen T, Skakkebaek NE. Secular decline in male testosterone and sex hormone binding globulin serum levels in Danish population surveys. J Clin Endocrinol Metab 2007; 92(12):4696-4705.
  7. Wu FC, Tajar A, Beynon JM et al. Identification of late-onset hypogonadism in middle-aged and elderly men. N Engl J Med 2010; 363(2):123-135.
  8. Moore C, Huebler D, Zimmermann T, Heinemann LA, Saad F, Thai DM. The Aging Males' Symptoms scale (AMS) as outcome measure for treatment of androgen deficiency. Eur Urol 2004; 46(1):80-87.
  9. Wiltink J, Beutel ME, Brahler E, Weidner W. Hypogonadism-related symptoms: development and evaluation of an empirically derived self-rating instrument (HRS 'Hypogonadism Related Symptom Scale'). Andrologia 2009; 41(5):297-304.
  10. Feldman HA, Goldstein I, Hatzichristou DG, Krane RJ, McKinlay JB. Construction of a surrogate variable for impotence in the Massachusetts Male Aging Study. J Clin Epidemiol 1994; 47(5):457-467.
  11. Tajar A, Huhtaniemi IT, O'Neill TW et al. Characteristics of androgen deficiency in late-onset hypogonadism: results from the European Male Aging Study (EMAS). J Clin Endocrinol Metab 2012; 97(5):1508-1516.
  12. Bhasin S, Woodhouse L, Casaburi R et al. Testosterone dose-response relationships in healthy young men. Am J Physiol Endocrinol Metab 2001; 281(6):E1172-E1181.
  13. Gray PB, Singh AB, Woodhouse LJ et al. Dose-dependent effects of testosterone on sexual function, mood, and visuospatial cognition in older men. J Clin Endocrinol Metab 2005; 90(7):3838-3846.
  14. Bhasin S, Woodhouse L, Casaburi R et al. Older men are as responsive as young men to the anabolic effects of graded doses of testosterone on the skeletal muscle. J Clin Endocrinol Metab 2005; 90(2):678-688.
  15. Pope HG, Jr., Wood RI, Rogol A, Nyberg F, Bowers L, Bhasin S. Adverse health consequences of performance-enhancing drugs: an Endocrine Society scientific statement. Endocr Rev 2014; 35(3):341-375.
  16. Fernandez-Balsells MM, Murad MH, Lane M et al. Clinical review 1: Adverse effects of testosterone therapy in adult men: a systematic review and meta-analysis. J Clin Endocrinol Metab 2010; 95(6):2560-2575.
  17. Basaria S, Coviello AD, Travison TG et al. Adverse events associated with testosterone administration. N Engl J Med 2010; 363(2):109-122.
  18. http://www.westgard.com/optimal-biodatabase1htm.htm. 

tiltoppen  


Forkortelser

  • LH: Lutiniserende hormon
  • FSH: Follikel stimulerende hormon
  • SHBG: Seksualhormon bindende globulin
  • LOH: Late onset hypogonadism
  • HCG: Humant chorion gonadotropin
  • GnRH: Gonadotropin releasing hormone

tiltoppen