GRADE1 er et:
• værktøj til at gradere kvaliteten af evidensen
– Altså vurdere hvor meget tillid, vi kan have til at et effekt estimat afspejler, hvad vi kan forvente at få ud at implementere en behandling. (fire niveauer udtrykt med symboler ⨁)
• værktøj til at nå fra kvaliteten af evidensen til styrken af anbefalinger i kliniske retningslinjer. (Udtrykkes som med pile ↑)

Evidensens kvalitet. – de fire niveauer
Høj (⊕⊕⊕⊕) Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt.
Moderat (⊕⊕⊕) Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes.
Lav (⊕⊕) Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt.
Meget lav (⨁) Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt.

Anbefalingens styrke -for eller imod, stærk eller svag
Stærk anbefaling for: ↑
Arbejdsgruppen giver en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Dette vil som udgangspunkt være baseret på evidens af moderat til høj kvalitet. Helt undtagelsesvist, kan man give en stærk anbefaling baseret på evidens af lav kvalitet, såfremt særlige kriterier er opfyldt.2

Implikationer:

- De fleste patienter vurderes at ønske interventionen.
- Langt de fleste klinikere vil tilbyde interventionen.
Svag/betinget anbefaling for: ↑
Arbejdsgruppen giver en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er marginalt større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved en eksisterende praksis, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende.
Implikationer:
- De fleste patienter vurderes at ønske interventionen, men nogen vil afstå.
- Klinikeren vil skulle bistå patienten med at træffe en beslutning, der passer til patientens værdier og præferencer.
Svag/betinget anbefaling imod ↓
Arbejdsgruppen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre.
-De fleste patienter vurderes at ville afstå fra interventionen, men nogen vil ønske den.
-Klinikeren vil skulle bistå patienten med at træffe en beslutning, der passer til patientens værdier og præferencer.
Stærk anbefaling imod ↓↓
Arbejdsgruppen giver en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs.
-De fleste patienter vurderes ikke at ville ønske interventionen.
-Klinikeren vil meget sjældent tilbyde interventionen
Anbefalinger imod en intervention ledsages af pile, som peger ned, for at illustrere, at omtalte intervention frarådes.
• Eksempel:
” Der er ingen evidens for at behandling af subklinisk thyrotoksikose forbedrer graviditetsudfald, og behandling kan potentielt have skadelige effekter på fosteret. (↓,⊕).” Her illustrerer pilen nedad at arbejdsgruppen forslår at man undlader at behandle.

1 GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and
Evaluation). Se også: www.gradeworkinggroup.org.
2 J Clin Endocrinol Metab,2013, 98(8): 3246 3252