1. Medlemstilgang og -afgang 

Der har igen i år været den forventelige nytilgang af medlemmer (n=24) og kun beskeden afgang (n=13). Bestyrelsen har afvist en enkelt ansøgning om 

optagelse i selskabet, idet denne sag vil blive fremlagt mundtligt til endelig beslutning på generalforsamlingen. 

2. Mødeaktiviteter:  

Efterårsmødet, nr. 326 blev afholdt på Hvidovre Hospital 23. oktober 2008 med emnet ”Knogle- og calciummetaboliske sygdomme”. 

Fællesmøde med Dansk Nefrologisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Biokemi og Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin blev afholdt med 

emnet "Anbefalinger til vurdering af nyrefunktion og proteinuri/mikroalbuminuri" torsdag d. 20. november 2008. 

Fællesmøde med Dansk Selskab for Klinisk Farmaci blev afholdt i Odense d. 2. februar med emnet ”Lessons from the glitter zones”. 

Årsmødet blev i år arrangeret af afdelingen i Odense og afholdt i Middelfart. Kurt Højlund varetog på glimrende vis rollen som koordinator bistået af Morten Frost Nielsen, Dorte Møller Jensen, Thomas Brix, Dorte Glintborg, m.fl. Nanett Mosumgaard var sekretær på opgaven og ydede en overordentlig stor indsats omkring den praktiske organisering og afvikling af mødet.   

Konceptet fra sidste år blev ”genbrugt” med heldagsmøde med videnskabelige foredrag i parallelle sessioner fredag, et socialt arrangement med indlagt 

exercise til blæserorkester fredag aften. Lørdag morgen forsatte de friskeste med motionsløb/gang. Derefter var der prisuddelinger med festforelæsning. Endelig blev årets modtager af Niels Schwartz Sørensens ærespris, overlæge, dr.med. Jan Frystyk, hædret for sin forskningsindsats med fokus på væksthormon og måling af dette samt bindingsproteiner i serum.  

3. Uddannelsesaktiviteter:  

Rekruttering til faget: Der er fortsat ubesatte hoveduddannelsesforløb i flere regioner. Det er formentligt vores speciales høje videnskabelige produktion/krav, arbejdet med kroniske sygdomme, manglende eksponering for endokrinologiske patienter (ambulatoriefunktioner) i introduktionsuddannelsen, manglende mulighed for at virke i privat praksis og manglende deltidsstillinger, som er nogle af årsagerne til rekrutteringsproblemerne. Bestyrelsen har iværksat/planlægger en række initiativer for at bedre rekrutteringen: a) Mere støtte til FYEN og i særdeleshed FYEN’s internatmøder for yngre læger; b) Opfordring til de administrerende overlæger om at give frihed med løn til deltagelse i FYEN’s aktiviteter; c) Udarbejdelse af et professionelt materiale til brug på specialepræsentationsdagene ved universiteterne. Endelig overvejer bestyrelsen at afholde et seminar for administrerende overlæger og yngre endokrinologer efteråret 2009 med fokus på rekruttering.  

CONSUL-kurserne:  

Dette års CONSUL-kursus i hypofyse- gonade- binyresygdomme bliver det sidste, som er obligatorisk for danske endokrinologer. DES opretter i stedet en 

national kursusserie (se nedenfor). 

Kurser i speciallægeuddannelsen: 

Det har vist sig vanskeligt at finde arrangører og undervisere til det længe bebudede kursus i endokrinologisk laboratorieteknik, men kurset løber efter 

planen af stabelen i august-september. Der bliver oprettet to ekstra dage i slutningen af august for at sikre de uddannelsessøgende, som afslutter 

uddannelsen pr. 31.08.09. 

Bestyrelsen og uddannelsesudvalget har besluttet, at oprette en kursusserie til afløsning af Consul-kurserne. Emnekredsen vil blive den samme, men formen bliver 2-dages internatkurser. Kurserne bliver landsdækkende og de enkelte elementer i serien vil blive afholdt hvert andet år, således at alle kursister kan ”fange” næste kursus ved barsel eller anden orlov. Samtidig har Henrik Ancher Sørensen tilbudt at være hovedkursusleder. 

Det internationale niveau på kurserne vil blive sikret ved indbydelse af gæsteundervisere. Desuden har selskabet mulighed for i et vist omfang at støtte 

uddannelsessøgende lægers deltagelse i udenlandske kurser. 

Bestyrelsen har endvidere diskuteret, om der kan være driftsmæssige fordele i at samarbejde med et eller flere universiteter om kursusaktiviteterne. Både Århus og Syddansk Universitet kan være interesserede i et sådant samarbejde. 

4. Internationale aktiviteter:  

Jens Sandahl Christiansen har ydet en fremragende indsats i European Society of Endocrinology og i samarbejde med Wonderful Copenhagen ”vundet” ECE –kongressen til København i 2013.  

UEMS arbejdet varetages fortsat af Hans Perrild – se venligst den særskilte 

beretning. 

5. Nationale aktiviteter:  

Bestyrelsen har udsat de bebudede ændringsforslag til selskabets vedtægter til næste generalforsamling.  

En fælles arbejdsgruppe under Dansk Cardiologisk Selskab og DES har udarbejdet rapport om diabetes og hjertesygdom. Rapporten har været en 

succes og er nu genoptrykt på grund af vedvarende efterspørgsel.  DES har i kraft af Peter Rossing bidraget til rapporten ”Anbefalinger til vurdering 

af nyrefunktion og proteinuri/mikroalbuminuri” udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Biokemi. 

Diabetesstyregruppen og Sundhedsstyrelsen har bedt Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Obstetrik og 

Gynækologi, Dansk Oftalmologisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin om at udarbejde kliniske retningslinjer på diabetesområdet. DES har påtaget sig koordinationsopgaven og Peter Rossing har stillet sig til rådighed som formand for arbejdsgruppen.  

Selskabet har bedt Ulrik Pedersen-Bjergaard sammensætte et udvalg til vurdering af CGMS (Continuous Glucose Monitoring System), der kan udarbejde 

og på et medlemsmøde fremlægge en rapport om bl.a. beskrevne indikationer, evidens samt økonomi. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis rapporten også kan udkomme i kort form som en statusartikel i Ugeskrift for Læger. 

5. Bestyrelsen: Jeppe Gram forlader i år bestyrelsen efter funktionsperioden. Tak for en solid og vedholdende indsats i arbejdet! 

6. Tre medlemmer af bestyrelsen, vores sekretær Kurt Højlund og vores 

næstformand og web-master Ebbe Winther Jensen samt vores kasserer Jeppe 

Gram har i særlig grad sat deres aftryk på årets arbejde. Endelig har Nanett 

Mosumgaard har ydet uvurderlig sekretærbistand. 

Odense den 10.05.2009 

Kim Brixen